Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Fredrik Backman: Bjørneby

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 17 Oct, 2017 09:50

Fra bogens bagside:
I en snedækket skov i det høje nord ligger en lille by. Bjørneby, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Men de beboere, der bliver tilbage, husker stadig fortidens glans og drømmer om storhed igen. Om succes i en sportsgren. Ishockey.

Juniorholdet har kvalificeret sig til semifinalen, og forventningerne er tårnhøje. Fælleskabet står stærkt, og alles blikke er rettet mod de unge spillere og sportschefen Peter. Bestyrelsen og sponsorerne, forældre og trænere, bredryggede fans i sorte jakker og piger med ubrydelige venskaber. De syttenårige drenge spiller ishockey med en hel by på skuldrene for at få Bjørneby på kortet igen. Men da der sker noget meget alvorligt, bliver byens sammenhold og drøm sat på prøve. Hvor langt vil man gå i succesens navn? Og hvad er man villig til at gøre for at beskytte sine børn?

Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. Om kærlighed, om at brænde for noget, om mandighed, identitet og længslen efter at få lov til at vise, hvem man egentlig er.


Min anmeldelse:

Det er en stærk og varm bog om at holde sammen - i familien, blandt venner og veninder, på holdet, i byen og alle andre steder - men skal man gøre det for enhver pris uanset personlige og økonomiske omkostninger?

Bogen er for mig indbegrebet af en kollektivroman, for der er ingen egentlige hovedpersoner. Skiftende folk i alle aldre, fra skolebørn til stamgæsterne på byens værtshus, fra kvartererne Bunden og Toppen, fra junior- og seniorholdet i ishockey samt fra den enlige mor til erhvervslederen er udgangspunkt for historiens enkeltdele.

Bogen er ikke udelukkende den bog om ishockey, som jeg troede i begyndelsen af min læsning, men bog om en hel by, hvor ishockey er den samlende faktor, der efter manges forhåbninger skal holde sammen på og yderligere udvikle den stagnerende by.

Det er efter min mening ikke primært en bog om udkantssverige, men en bog om at være dedikeret og om fællesskaber, om det er efter min mening en fremragende bog, hvor Backman igen har ramt plet i sine personskildringer og hele historien. Jeg ser frem til den lovede fortsættelse, så jeg "sparer" på stjernerne og gemmer den sidste til fortsættelsen:

Fredrik Backman
Bjørneby
People's Press, 2017
457 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.





  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post109

Jan Guillou: 1968

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 13 Oct, 2017 00:31

Fra bogens bagside:
1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en ­venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og ­kulturelle landskab og ændrer det for altid.

Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer i gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.

En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftener i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnam­demonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder.


Min anmeldelse:

Bogen begynder langsomt med afsnit, hvor familiehistorien rulles op, og den indledes da også med det stamtræ, jeg inden læsningen håbede ville være med. Hvis læserne er velkendte med den fantastiske serie, Det Store Århundrede, som bogen er 7. del af, er gennemgangen af familiens historie lidt overflødig, men på den anden side, så er det et helt år siden, den forrige bog udkom. (Læs min blog om seriens bind 6 her: http://blog.drustrup.dk/#post13)

Derefter følger fortællingen om Eric Letangs oplevelser i det begivenhedsrige år med dels hans aktiviteter på venstrefløjen, hvor forskellige fraktioner og retninger strides om den rigtige og sande ideologi, og dels med hans aktiviteter som nyuddannet jurist. Her får han en rolle i sagerne i både Sverige og Tyskland, hvor en del af bogen foregår, om medicinalindustriens ansvar i Thalidomid-sagen. Og det er netop de to emner, Jan Guillou denne omgang har valgt at fokusere på i sin roman sammen med en række emner, der dukker op i forbindelse med dem. Der skete også meget andet i 1968, men det berøres kun i mindre omfang.

Jeg kan i bogen tydeligt genkende Jan Guillous personlige, politiske engagement og hans involvering i tidens diskussioner, og hans indgående kendskab både styrker og svækker bogen som roman. Især i første halvdel af bogen er der længere afsnit, som minder om en historisk artikel om venstrefløjsfraktioner og deres indbyrdes forskelle og stridigheder. Dertil kommer retshistorisk og medicinforskningsmæssigt faglige udredninger i forbindelse med Thalidomidsagen. Det tager lidt luften ud af familiesagaen, i hvert fald i begyndelsen af bogen, men giv ikke op! Læs videre og bliv underholdt, bliv ført ad Memory Lane, bliv klogere og få en god læseoplevelse.

Den litterære stil med sin blanding af journalistisk research og fiktion er netop Guillous kendetegn, ligesom han i hver bog i serien beretter i realtid, så de foregår fuldstændig på den tids præmisser, de foregår i. Det er dygtigt gjort, men også vigtigt at holde sig for øje under læsningen.

Tidsbillledet og familiesagaen samt Erics forhold til kvinder og hans overvejelser om at være socialist og samtidig have lyst til god mad og vine, får nemlig også en god del af bogen. Det kommer der herlige scener ud af - bl.a. da Henning og Eric aftaler forløbet af arven efter Sverre med Sverre selv, som i 1968 er den eneste levende af de oprindelige tre brødre fra "Brobyggerne".

Der er helt sikkert også en række faktiske personer, der i bogen bliver portrætteret under andre navne, men som jeg ikke har forudsætninger for at gennemskue. Det gælder nok en journalist fra Expressen med en mindre flatterende rolle et par steder samt hans chef i advokatfirmaet.

Som vanligt lægger Guillou også spor ud til næste bind. De første mistanker om hemmelige tjenesters overvågning af venstrefløjsgrupper dukker op, Ulrike Meinhoff nævnes, og Palæstinakonflikten eskalerer efter Vietnamkrigens slutning. Det bliver spændende at følge fremover.

På et tidspunkt vil jeg helt sikkert læse seriens bind forfra og samlet. Det glæder jeg mig meget til. På den måde vil forskellighederne i seriens bind blive jævnet ud, og så er jeg sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur. Jeg kan påmingen måde give bogen mindre end de 5 maksimale stjerner.

Jan Guillou
1968
Modtryk, 2017
(Det Store Århundrede; 7)
407 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

I 2014 holdt Jan Guillou foredrag på Hjørring Bibliotek. Find det her: http://blog.drustrup.dk/#post11



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post108

Jens Strandbygaard: Malaria

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 09 Oct, 2017 23:40

En god spændingsbog om problemerne med udvikling og finansiering af en vaccine mod malaria. Det er samtidig en bog, der tager relevante emner som moral, etik og medicinalbranchen op på en spændende og overraskende måde.

Fra bogens bagside:
Lægen og iværksætteren Oskar Plum har efter et livsfarligt ophold i Afrika opfundet en ny og revolutionerende kur mod malaria, som vil redde tusinder. Men før han kan få den på markedet, skal han hente kapital. Masser af kapital. Han tvinges til at ansætte eksperten Dan Felling, der viser sig at være ligeså farlig, som han er grådig.

Oskar kastes ud i et hæsblæsende drama, hvor han ikke bare kæmper for sine aktier, men også sit liv.

Min anmeldelse:
Jeg har denne sommer læst bogen i manuskriptform, fordi jeg efter at have blogget om Jens Strandbygaards første bog på dansk - Mekkalinjen (læs bloggen her: http://blog.drustrup.dk/#post69) - skrev om bogen med forfatteren, og her kommenterede jeg nogle for mig irriterende fejl, som dog ikke havde afgørende indflydelse på min læsning. Det førte til et tilbud om korrekturlæsning af manuskriptet til Malaria, og det har været interessant og spændende. Jeg er krediteret bagest i bogen, men har ikke haft den mindste indflydelse på bogens indhold eller form, så jeg mener nok, at dette er en uafhængig anmeldelse.

Bagsideteksten siger egentlig tilstrækkeligt om bogens indhold, men lige et par tilføjelser: Efter en voldsom og dramatisk indledning fra et Boko Haram-overfald i Nigeria, som senere viser sig at have betydning for bogen, følger historien om den idealistiske læge og forsker Oskar Plum. Han kommer for alvor i problemer, da han skal finansiere sin nyudviklede vaccine og oplever uventet modstand. Han må gribe til midler, han ikke anede ville være nødvendige, og han får uventede forbundsfæller - og så fortæller jeg ikke mere.

Forfatteren har et godt greb om plottet og handlingsforløbet i denne spændingsbog/medicokrimi/finanskrimi, og han tager nogle interessante og relevante emner som moral, etik, medicinalbranchen, finansieringsfolk, økonomiske interesser og ulandenes vilkår op på en spændende måde. Det sker i en spændende og intens historie, der selvfølgelig lægger spor ud for den opmærksomme læser, men som alligevel undervejs vil formå at overraske selv den opmærksomme læser flere gange, og så er der endda et fint twist til sidst.

Bogen er fortalt i en helt anden stil end "Mekkalinjen", der havde et actionniveau som en James Bond-film, og det er efter min mening fint. Pga. det, og fordi den tager gode emner op, er denne bog for mig en bedre læseoplevelse end "Mekkalinjen", og jeg giver "Malaria" endnu en stjerne her på min egen blog, og jeg giver den 4 krimihjerter på krimifan.dk

Jens Strandbygaard
Malaria
Byens Forlag, 2017
374 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post107
Next »