Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Kelsey Miller: Venner – I’ll Be There For You – Den om Friends

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 10 Feb, 2019 22:57

Jeg giver denne gang med stor fornøjelse ordet til endnu en gæsteanmelder, min niece Ida Boisen, der selv præsenterer sig som Friends-fan.

Hun er nøje udvalgt som anmelder, for jeg kender ingen anden, der ved så meget om TV-serien Friends – viden samlet op ved utallige timers selskab med serien hjemme, hos (andre) Venner og i vores families sommerhus, hvor jeg af og til har været med på en kigger.

Fra forlagets omtale:
Friends forever! De var seks venner, der blev en familie. Det var en tv-serie, der blev et fænomen. Hvad var det, der gjorde, at en sitcom om seks unge i New York kunne få millioner af kvinder til at få samme frisure – og inderne til at drikke kaffe?

Det startede i 1994 med en serie, der formåede at tale til generation X – og holde dem i tale i et helt årti. En serie, der stadig lever, og i dag er en vaskeægte klassiker, der bliver ved med at appellere til nye generationer af seere.

I "Venner - I'll be there for you" er Kelsey Miller gået tilbage i arkiverne, og forklarer, hvorfor serien fik sin enorme popularitet, og hvorfor vi stadig griner af den i dag. Bogen er med sine mange sjove anekdoter, spændende stjerneinterviews og interessante kommentarer et must for alle fans af serien.

I’ll be there den ultimative bog om Venner – til fans af serien i alle aldre og generationer, før og nu.


________________


Ida Boisens anmeldelse:
På samme måde som andre kan huske, hvor de befandt sig, da Danmark vandt VM i fodbold i ’92, eller da Trump blev valgt som præsident i USA, kan jeg huske, hvor jeg befandt mig, første gang jeg så Friends. Jeg var hjemme hos en veninde, og hun havde netop fået de første seks afsnit på et VHS-bånd optaget fra TV. Det var i 2005, og siden den dag har Vennerne altid været der for mig.

I ”Venner – I’ll be there for you” skildrer journalist og forfatter Kelsey Miller historien om Friends fra seriens tilblivelse, og til den sidste episode sendes i 2004. Skildringen krydres undervejs med Millers egne analyser af, hvorfor serien blev så stort et hit, og hvordan den har haft indflydelse på alt lige fra hårmode og kaffevaner til amerikanske seeres følelsesmæssige bearbejdning af 9/11.

Fordi det omtrent er 15 år siden, det sidste afsnit af Friends rullede over tv-skærmene, kan man på forhånd komme til at mistænke en bog som Millers for blot at være en gentagelse af tidligere fan-bøgers småtrivielle og sladderbladslignende beretning om de seks venner - for hvad nyt skulle der være at berette om? Miller undgår dog på fin vis at bekræfte denne fordom, idet hun i sin skildring af Friends’ udvikling og betydning konsekvent inddrager seriens daværende kontekst og seriens tidmæssige placering i amerikansk tv-historie.

Fordi serien netop har 15-25 år på bagen, bliver det muligt for Miller at observere serien på afstand og i sin helhed - og det kommer der interessante passager ud af. Hele sæsoner, afsnit, scener og tilmed jokes får således en ny og dybere mening, når de forstås i forhold til dén konkrete tid de blev produceret i.

Samtidig rykker Millers skildring af serien sig endnu længere væk fra sladderbladslignende tendenser, idet hun i løbet af skildringen på undersøgende vis beskriver de utallige kritikpunkter, serien har fået i sin eftertid – herunder den opsigtsvækkende mangel på farvede karakterer, et utal af homofobiske jokes og gentagende eksempler på ”fat-shaming” såvel som ”slut-shaming”. Idet Miller vælger at inkludere disse mere kritiske afsnit i bogen, opstår der et tiltrængt brud med det ellers så hyggelige Friends univers, og man bliver som læser og fan udfordret til selv at reflektere over de forskellige kritikpunkter. På den måde hæver bogen sig fra ”blot” at være underholdende til også at være tankevækkende læsning.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 store Central Perk kaffekopper.

Ida Boisen, Friends-fan


Kelsey Miller
Venner – I’ll Be There For You – Den om Friends
HarperCollins
Nordic, 2018
352 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post219

Jacob Hyttel: De brændemærkede - før/efter

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 09 Feb, 2019 15:56

Fra bogens bagside:
Provinsbyen vågner op til et blodbad på et nærliggende gods. Selmas far, godsejeren, er brutalt aflivet. Selma og lillesøsteren Sara adopteres af kriminalassistent Søren Andersen, og hans kone Iben.

Femogtyve år senere er politikommissær Selma Isolde Andersen tilbage på godset. Jægere har fundet et lig. Spor for spor kryber fortiden ind, hviskede om en fremtid udenfor Selmas kontrol. Hendes første håndgribelige brik i det blodige puslespil, er et gruopvækkende fund i den palævilla, som hun arver efter sin farmor. Og blændet af stærke følelser, stiger hun uvidende på kollegaen, politiassistent Christian Olesens døds-karrusel.

Jacob Hyttels krimi-thriller letter låget for en sammenkogt ret af: gode og mindre gode advokater, psykologer, politifolk, forretningskvinder/-mænd og politikere. Historien tager dig også med i det Nordjyske, med den smukke, vilde natur, formet af et til tider barsk klima.


Min anmeldelse:
Da jeg læste om bogen i den lokale avis, NORDjyske, og fandt ud af, at det var en forfatter fra Hjørring, hvor jeg tidligere havde arbejdet, der debuterede som krimiforfatter på eget forlag, og at bogen også foregik på de kanter, blev min nysgerrighed/interesse vakt.

Jacob Hyttel, som jeg ikke kendte på forhånd, var flink og sendte mig bogen til anmeldelse. Det var i september, og nogle uger efter tog jeg fat på bogen, der havde vist sig at være på ret mange sider. Det var lidt foruroligende, fordi jeg tidligere havde haft mindre gode erfaringer med omfangsrige og selvudgivne bøger.

Det viste sig dog hurtigt, at forfatteren kunne skrive – og ganske udmærket endda, samt at bogens historie var rigtigt spændende, men godt inde i bogen kørte jeg lidt træt – en træthed, der kulminerede midtvejs i bogen, hvor del 1 sluttede.

Så lagde jeg bogen væk i flere måneder. Grunden til det var, at jeg syntes, handlingen havde for mange sidespor og personer samt mange relationer til deres fortid. Derfor virkede bogen også ”for meget” med de mange voldsomme virkemidler og sammenhængende spor. Det var også umiddelbart svært at acceptere de for mig ikke altid lige logiske forløb i handlingen, og også politiets efterforskning virkede ufokuseret eller rigeligt tilfældigt.

Alligevel havde jeg flere gange fat i bogen, og har så også med nogle måneders forsinkelse fået læst den færdig – og læste sidste del meget hurtigt, fordi bogen stadig var spændende læsning. Og jeg må sige, at bogen havde gjort indtryk på mig, for jeg kunne faktisk godt huske både personer og handling godt nok til at gå direkte i gang med del 2 af bogen. Efter min læsning af mange bøger i mellemtiden, er det jo slet ikke så dårligt af en bog.

På forsiden og titelbladet hedder bogen ”De brændemærkede – før”, og midt i bogen begynder fortsættelsen: ”De brændemærkede – efter. Jeg tror ikke, at bogen oprindeligt var planlagt til at være i 2 selvstændige bind, og så ville der også have været rigeligt med cliffhangere i bogen. Jeg tror, det er bevidst.

Skriveprocessen har taget forfatteren 5 år, så der ligger mange tanker og ideer i bogen – og den må undervejs have været læst af ret mange beta-læsere. De er anonymt citeret med rigtigt mange storrosende ord på bagsiden. Det kor kan jeg ikke helt tilslutte mig.

Og derfor til min egentlige anmeldelse, som jeg ikke vil lade fortælle ret meget mere af handlingen, end jeg allerede har gjort, og end det der afsløres på bagsiden:

At lade barndomsoplevelser og -traumer være brændstof for handlingen i en krimi er set mange gange tidligere – og således også i denne bog. Men at vi som læsere stort set fra begyndelsen er klar over, hvem der er hovedskurken og morderen - samt de øvrige meget tvivlsomme personer på alle plan, er ikke så almindeligt og skaber en anden form for spænding i bogen og rejser nogle andre spørgsmål end i klassiske whodunnit-krimier. Det er rigtigt godt.

Hvor længe kan den psykopatiske morder og de andre ondsindede personer undgå afsløring?
Hvad er alle personernes motiver for deres handlinger?
Hvor mange skal mishandles og/eller dø – og hvorfor?
Hvor galt kan det gå?

Jeg mener som sagt, at historien er spændende, men til sidst i bogen var min spænding mest koncentreret om at finde ud af, hvor mange der ville overleve, og især om, hvordan forfatteren ville få enderne til at mødes, så historien kunne få en logisk acceptabel slutning.

Lykkes det så at skabe en afslutning, hvor der samtidig er mulighed for at fortsætte historien om politikommissær Selma Isolde Andersen? Forfatteren har i bogen nemlig allerede varslet 2 bind mere i serien: ”Sort mand, hvid løgn” samt ”Jeg elskede dem alle”.

Jo, der er overlevende nok til at fortsætte historien, og der er helt sikkert også lokale historier at tage fat på for politiet og forfatteren, og jeg vil helt sikkert gerne følge Jacob Hyttel og Selma i deres fælles oplevelser.

Jeg håber bare, at der i de kommende bind bliver skåret lidt ned på virkemidlerne/handlingens sidespor og omveje, samt at de lokale vinkler udnyttes endnu mere. Jeg synes, forfatteren har taget alt for mange elementer med og lader handlingen køre langt, langt ud – i hvert fald længere ud end jeg som læser synes, det virker. Den form har betydet, at de mange detaljer og begivenheder har tilført bogen for mange sider, der ikke alle bliver lige interessante. En skarpere beskæring og udvælgelse af stoffet ville efter min mening have været en fordel.

Lokalkoloritten bliver ofte udelukkende til, at navne og steder nævnes, og jeg synes godt geografien og naturen kunne have været brugt på en lidt dybere måde, når nu Hjørring og omegn er stedet for serien.

Alt dette er ikke skrevet for at være tvær, men er ærligt skrevet og samtidig ment som gode råd til de kommende bind, for som jeg skrev i begyndelsen, så kan Jacob Hyttel faktisk skrive godt, og han har også fundet på en godt vinklet grundhistorie. Det vil jeg gerne se i de kommende bøger.

Jeg giver bogen 6 point på min krimispændingsskydeskive og 3 hjerter på krimifan.dk.

Jacob Hyttel
De brændemærkede – før/efter
Forlaget Griffon, 2018
539 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren/forlaget.



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post218

Kjell Ola Dahl: Søsteren

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 07 Feb, 2019 10:59

Fra bogens bagside:
Frank Frølich har sagt sit job i politiet op og er begyndt som privatefterforsker.

På vej hjem fra en rutineopgave for et forsikringsselskab møder han den farverige Matilde og forelsker sig hovedkulds. Mødet bliver startskuddet til en række hændelser, hvor Frølich først bliver involveret i en personeftersøgning, der skal hjælpe en asylansøger (og Matilde), men som i virkeligheden dækker over noget andet og farligere.

Han bliver kastet direkte ud i en brandvarm storpolitisk affære om passagerfærgen Sea Breeze, der for år tilbage under mystiske omstændigheder gik i brand og krævede flere end 150 dødsofre. Og pludselig befinder Frølich sig ubehageligt centralt i politiets efterforskning af drabet på en forfatter, der skrev kontroversielt om både asylpolitik og Sea Breeze.


Min anmeldelse:
Denne gang er jeg dykket lidt ned i stakken med de ikke helt nye bøger:

Del 8 i serien om Gunnarstranda og Frölich, der denne gang dog ikke er makkere mere. Som privatdetektiv indblandes/blander Frölich sig i en sag, der breder sig i flere retninger. Det ene handlingsspor er vilkårene for immigranter i Norge og eftersøgningen af titlens søster, der er den forsvundne asylansøger. Det andet er meget, meget inspireret af virkelighedens komplekse sag om branden og de mange døde på Scandinavian Star. I bogen hedder skibet Sea Breeze, men der er ingen tvivl om, at forfatteren har styr på det uprofessionelle og endnu ikke ordentligt afsluttede arbejde med at opklare den sag. Det er der mange eksempler på i romanen. Samtidig er der en parallel historie om forholdet mellem Frölich og Matilde. Desuden spiller Gunnarstranda selvfølgelig stadig en rolle. Heldigvis.

Det hele giver en spændende og - som vanligt fra Kjell Ola Dahls hånd - velskrevet historie. Alligevel savner jeg lidt fokus, for selv om de to spor hænger noget sammen, så var det lidt som at læse to parallelle historier. Sagen om Sea Breeze/Scandinavian Star fylder nemlig efter min mening forholdsvist for meget i forhold til flowet og sammenhængen i den samlede historie. Vægten kunne efter min menig have været bedre placeret på den anden centrale del af historien, hvor konflikterne står stærkt, og hvor Frölich på alle måder kommer langt omkring.

Tilbage i mit hoved står - et par dage efter endt læsning - endnu en rigtig god norsk krimi bygget på relevant og realistisk baggrund samt med samfundskritisk vinkel og rigtigt interessante og godt beskrevne personer.

Trods de nævnte forbehold får bogen 8 sikre skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Kjell Ola Dahl
Søsteren
Modtryk, 2018
366 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.





  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post217

Lee Child: Lærepenge

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 30 Jan, 2019 23:59


Fra bogens bagside:
Året er 1996, og Jack Reacher er stadig i hæren. Om formiddagen giver de ham en medalje, og om eftermiddagen sender de ham tilbage på skolebænken. Om aftenen befinder han sig under radaren. Ude af øje, ude af sind.

Der sidder to andre i skolestuen - en agent fra FBI og en analytiker fra CIA. De er begge fremragende til deres fag, harblige gennemført en stor mission og undrer sig over, hvorfor fanden de er der.

Så finder de ud af det: En sovende terrorcelle i Hamburg har fået uventet besøg - en saudiarabisk kurer med brug for et sikkert sted at opholde sig, mens han venter på at skulle mødes med en ukendt kontakt. En meddeler for CIA har overhørt kureren hviske en skræmmende besked: "Amerikaneren forlanger ét hundrede millioner dollars."

For hvad? Og af hvem? Reacher og hans to nye venner bliver beordret til at finde amerikaneren. Ordren udgår fra højeste instans, og de kan få al den hjælp, de har brug for. Reacher rekrutterer sergent Neagley, den bedste soldat han kender, og sammen tager de til Hamburg på en mission, der kræver både diplomatisk takt og uortodokse metoder.

Hvis ikke de fanger deres mand i tide, står verden over for et terrorangreb af hidtil uset omfang, og Reacher må gøre alt i sin magt for at afværge det.


Min anmeldelse:
Jeg har læst en del af de efterhånden mange bøger af Lee Child og har også blogget om to af dem: "Den rette mand" http://blog.drustrup.dk/#post47 og "Rent personligt" http://blog.drustrup.dk/#post91

Kronologisk set (se til sidst i anmeldelsen) er dette bog nr 2 i Childs serie med Jack Reacher, og som altid er der smæk for skillingen samt effektiv og spændende underholdning. Senere i serien er Jack Reacher selvstændig actionhelt, men her sendes han i aktion af selveste den amerikanske præsident, og det bliver en drabelig sag med baggrund i terrortrusler og våbenhandel handlingen foregår i Hamburg, så også den politiske situation i Tyskland spiller en central rolle for sagens forløb.

For ikke at spolere spændingen, vil det være forkert at afsløre mere af handlingen, men vær aldrig i tvivl om, at Jack Reacher klarer ærterne! På den måde er han og bøgerne helt parallelle til John McClane (portrætteret af Bruce Willis) i Die Hard-filmene og historierne om Jason Bourne baseret på bøgerne af Robert Ludlum. Altså: der er tale om effektiv underholdning!

Lee Child har indtil nu udgivet 23 romaner (ikke alle er oversat til dansk endnu) samt en lang række noveller med Jack Reacher som hovedperson. Serien har en lidt kompliceret rækkefølge, fordi Child undervejs i serien har skrevet bøger, der fortæller dele af Reachers forhistorie, Denne bog er den 21. udgivelse i serien med Jack Reacher, men set kronologisk mht. handlingen er det nummer 2.
(Kilde: https://www.leechild.com/images/uploads/Lee-Child-Bibliography.pdf)

Jeg giver bogen 8 point på min spændingsskydeskive.

Lee Child
Lærepenge
Jentas, 2019
397 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post216

Carolina Setterwall: Lad os håbe det bedste

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 28 Jan, 2019 11:29

Fra bogens bagside:
"Den sidste gang, jeg siger godnat til dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror, jeg vil gå ind og lægge mig. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig. Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere."

"Lad os håbe på det bedste" er en lysende historie om kærlighed - fortalt fra den skelsættende morgen, da Carolina finder sin kæreste død i sengen. Med ét slag er deres småfrustrerede hverdag som par og og ung familie forbi, og alting står i et andet lys.

Bogen er en uforfærdet ransagelse af døden og ikke mindst af livet. En intens og klarsynet skildring af to mennesker, et parforhold og en familie, fra det første mødes boblende forelskelse til den sidste afskeds frysende sorg. Et liv, der trods ihærdig planlægning bestemmer sig for at blive noget helt andet.


Min anmeldelse:
Det var en hård og stærk bog at læse - samt smukt skrevet, gribende og givende.

Første halvdel af bogen følger to skiftende kronologiske spor frem til december 2014 med den første jul efter Carolinas kærestes død. Sporene er dels tiden fra april 2009, da Carolina og han mødtes, og tiden fra oktober 2014 da han dør. Den sidste del af bogen beskriver tiden fra januar 2015 og frem til oktober 2016 med begivenhederne og Carolinas tankerne som ung enke og enlig mor til lille Ivan.

Teksten er skrevet som henvendt direkte til kæresten både før og efter hans død, og det gør bogen til et endnu stærkere dokument om kærlighed, sorg, overlevelse, familieskab, venskaber og fremtidsbekymringer m.m.

Min læsehastighed blev helt naturligt holdt nede, fordi bogens tone er så intens, og fordi dens stil er så knugende ærlig, at den både er en litterær nydelse og meget tankevækkende at læse.

Bogen virkede stærkt på mig, fordi den opleves gennemført ægte og dybt personlig fra forfatterens side, og det må have været en umådelig stor kraftanstrengelse at give sin personlige sorg et så stærkt litterært udtryk, og i en form der helt sikkert på flere måder vil være af stor værdi for andre.

Jeg har egentlig lyst til at skrive mere om bogen, men lader være, dels fordi jeg mener, at jeg har givet et tilstrækkeligt godt indtryk af bogen, men især fordi bogen står så stærkt i sig selv. Læs den!

Havde jeg flere end min skalas 5 stjerner at dele ud af, ville jeg gøre det!

Carolina Setterwall
Lad os håbe det bedste
Hr. Ferdinand, 2019
358 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post215
Next »