Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Louis Klostergaard: I varetægt

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 15 Apr, 2018 23:43

Fra bogens bagside:
Pieter Martins er varetægtsfængslet, efter at han skød og dræbte sin gamle ærkefjende Franz van der Merwe. I fængslet funderer han over sin skæbne, sit liv og sin forhistorie med Van der Merwe, som har ledt frem til den aktion, han besluttede sig for endelig at fuldføre i "Marionetdukken".


Min anmeldelse:
Det er bind 3 i serien om den tidligere politimand Pieter Martins. De første bøger "Kvinden i det røde mudder" og "Marionetdukken" var egentlige detektivhistorier og rigtigt spændende krimier fra nutidens Sydafrika, og de hang kronologisk sammen.

Dem skrev jeg om, da "Marionetdukken" udkom - se her: http://blog.drustrup.dk/#post16. I begge bøger var der ud over krimihistorierne en god del interessant og godt integreret stof om Sydafrika.

Denne seneste bog med Pieter Martins i hovedrollen fortsætter serien, men den er meget anderledes. Selv om bogen kronologisk er bind 3 i serien, så er den indholdsmæssigt i lige så høj grad en prequel til hele serien, hvor Pieter Martins familiebaggrund og personlige situation beskrives fra barndom til han bliver politimand. Historien fortælles gennem tilbageblik til episoder i familiens liv, samtidig med at Pieter sidder fængslet.

På bagsiden beskrives bogen kort sådan: "I varetægt" er en spændende fortælling om Sydafrikas historie, apartheid, ANC, Nelson Mandela og om at vokse op som sort barn med en hvid mor.

Der er en præcis, men noget kort beskrivelse, og ud over en ganske absurd, men underholdende historie om hans undfangelse og hvad deraf fulgte, fortælles Sydafrikas historie under apartheidstyret. Det er rigtigt interessant læsning af få fortalt historien fra denne særlige og meget personlige vinkel: hvordan en hvid familie får en farvet søn, Pieter, der endda kategoriseres som sort, og hvilke følger det får for familien. Det levendegør den grumme historie om apartheid på en rigtig god måde og gør læsning af bogen til en både intens og lærerig oplevelse.

Med baggrund i de voldsomme og traumatiske oplevelser, Pieter Martins har været udsat for, er hans voldsomme reaktion mod sin plageånd ret forståelig på den måde, at det er Pieters personlige opgør med et hårdt og uretfærdigt apartheidstyre.

Men er det en krimi? Jeg hørte noget af et interview med Louis Klostergaard på Krimimessen 2018, og fik her et godt indtryk af bogen, så jeg var forberedt på indholdet og strukturen, og Louis Klostergaard fortalte også, at hovedærindet med bogen var at fortælle om en mørk periode i Sydafrikas historie. En krimi er det vel i egentlig forstand ikke, men det er - skåret helt ind til benet - en historie om en morders motiv bag hans forbrydelse. Krimi eller ej så er det både interessant og spændende at læse bogen og at følge Pieter Martins historie. Det bliver spændende at se, hvad næste bind vil bringe. Denne bog foregår før en retssag mod Pieter, og jeg håber meget på at høre mere om, hvordan det går med ham - og om Sydafrika set fra Louis Klostergaards vinkel.

Bogen får både 8 skydeskivepoint (og 4 krimihjerter på krimifan.dk) som interessant krimi - og 4 stjerner som en meget læseværdig roman.

Louis Klostergaard
I varetægt
EC Edition, 2018
260 sider + 10 sider med baggrundsstof og ordforklaringer



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post143

Kirsten Brun: Natten er deres

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 12 Apr, 2018 23:41

Fra bogens bagside:
En flygtning findes dræbt i Sønderby. Snart sker der endnu et drab. Angst og mistro vokser i den lille nordjyske by, hvor gaderne invaderes af pressen på jagt efter en seriemorder. For første gang i byens historie løber Sønderby med overskrifterne.

Katrine, som leder det lokale integrations­kontor, hvirvles ind i sagen, da hendes nabo tvinger hende med på en nervepirrende jagt efter morderen. Mistanken rettes mod mennesker i deres nærmeste omgangskreds, og Katrine og hendes nabo frygter flere drab, hvis de ikke hurtigt får indkredset drabsmanden.

Min anmeldelse:
Ud fra forfatterens CV, der er gengivet i bogen, ses det tydeligt, at hun skriver fra og om miljøer, hun kender. Hendes første bog "Udsendt" (2006) foregår i Bosnien, hvor hun selv har været udsendt til. Hun har desuden arbejdet med flygtninge i mange år bl.a. som leder af et asylcenter. Hendes ferier er også i mange år blevet holdt i det nordjyske. Begge dele kan tydeligt ses i denne nye bog, hvor asylansøgere/flygtninge og modtagelsen af dem i en fiktiv nordjysk by er baggrunden for krimiplottet.

Ud over mordene på en kvindelig asylansøger og på den mandlige leder af det lokale flygtningecenter, sker der også andre mystiske ting i den lille by, efterhånden som tingene spidser til.

Samtidig følger vi de kommunalpolitiske diskussioner om budgetlægningen af bl.a. beskæring af udgifterne til integrationskontoret, hvor hovedpersonen, Katrine, arbejder, og som også ville få stor betydning for det frivillige arbejde. Desuden er de nationale spørgsmål om asylansøgere og flygtninge med i bogen, for landets yngste og kvindelige justitsminister bor også i byen.

Opklaringsarbejdet fører Katrine og hendes nabo langt omkring, men tvivlen og fokus vender altid tilbage til de lokale forhold og beboere.

Når jeg læser krimier (og andre bøger), kan jeg godt lide, at der er sidehandlinger eller miljøer, som tilfører min læsning yderligere oplevelser eller som bidrager med viden. Det gør denne bog også, men set bliver lidt for meget for mig, fordi alt stoffet om politik og vilkår for asylansøgere tager lidt for meget fokus fra krimiplottet og beskrivelserne af aktørerne i det lokale drama. Det giver ubalance i min læsning, men vil nok interessere andre.

Når der samtidig er nogle lette og mindre nødvendige/sandsynlige løsninger undervejs i opklaringen, kan det sammenlagt blive til en vurdering over midten af skalaen med 6 skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk.


Kirsten Brun
Natten er deres
Byens Forlag, 2018
387 sider




  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post142

Mette Wessel Fyhn: Mosefolk

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 31 Mar, 2018 17:57

Fra bogens bagside:
Politiefterforsker Maria Brænder bliver landbetjent i sin barndomsby Vi og vender tilbage til de mosefolk, som hun på godt og ondt er vokset op sammen med.

Kort efter bliver en ældre kvinde fundet voldtaget og myrdet - og angsten breder sig i lokalsamfundet, for når alle kender alle, hvem kan så være morderen?

Da mistanken samler sig om Marias barndomsven, kommer hun i et personligt dilemma. I et umage makkerskab med sin gamle kollega, Tage Erlandsen, indleder hun jagten på sandheden og den koldblodige gerningsmand.

En krimi om mørket mellem mennesker, der udspiller sig i et sælsomt miljø mellem mosen, skoven og søen. En underfundig fortælling om at vende hjem. Og ikke mindst om måske at elske den forkerte.


Min anmeldelse:
Fra første side blev jeg fanget ind af det for en krimi helt særlige og poetiske sprog, der især viser sig i de intense og indlevede beskrivelser af stemninger, steder, naturen, miljøer, situationer m.v. For at nyde dette, måtte jeg mange gange sætte mit sædvanlige (måske for) høje læsetempo ned og læse afsnit igen, når jeg syntes, jeg var kommet for langt frem. Ikke at det opleves som en langsommelig bog at læse, slet ikke, men for at opnå den fulde fornøjelse, læste jeg bogen langsommere, end krimier plejer at blive det.

Alligevel er spændingen og dramaet til stede hele tiden - selvfølgelig især mht. opklaringen af dødsfald, chikanerier, kidnapninger, mishandlinger og mord, men også mht. udviklingen af forholdene mellem personerne.

At placere handlingen i et nordvestjysk miljø med en større by og en række mindre byer, hvor landbetjenten vender tilbage til sit på godt og ondt kendte barndomsområde, kunne have endt galt med området og dets beboere som en karikeret kulisse. Det er der flere skræmmende eksempler på! Men Mette Wessel Fyhn håndterer personer og miljø på fremragende vis og med en indsigtsfuld og solidarisk vinkel. Selv om ikke alle beboerne er lige sympatiske, så bliver ingen hængt ud eller gjort nar af. Og hovedpersonen, landbetjent Maria Brænder, er en kompleks personlighed og et godt, nyt bekendtskab.

Samtidig er der flere interessante historiske og kulturhistoriske vinkler på steder og tider.

Alene de elementer gør bogen til interessant læsning, men som krimi fungerer bogen med et ganske spændende plot også rigtigt godt. Hvad det går ud på, vil jeg ikke afsløre mere af, end det bagsideteksten gør. Læs bogen selv!

En anden anmelder har sammenlignet stilen med bøger af svenske Åsa Larsson og spanske Dolores Redondo, mens forlaget selv nævner Ane Riel og Maren Uthaug som oplagte litterære referencer. Det er et ganske godt selskab at komme i som debutant, og tilsammen er det et godt matchende mix, men alligevel har Mette Wessel Fyhn sin egen unikke tone.

Bogen er første bind i en planlagt serie, så de næste bind skal være mere end velkomne, hvis de fortsætter det høje niveau.

For en sjælden gangs skyld deler jeg meget gerne de maksimale 10 skydeskivepoint ud til denne forrygende velskrevne debutroman her, og 5 store krimihjerter på krimifan.dk.

Mette Wessel Fyhn
Mosefolk
Lindhardt og Ringhof, 2018
478 sider



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post140

Jo Nesbø: Macbeth

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 28 Mar, 2018 16:38

Inspireret af William Shakespeares Macbeth fortæller Jo Nesbø en thriller om magtkamp sat i et dystert noirlignende miljø og i et mørkt og paranoidt menneskesind.

Fra bogens bagside:
Han er byens bedste politimand. Da en narkoaktion udvikler sig til et blodbad, er det Macbeth og hans team, der rydder op.

Han er tidligere narkoman. Han har alting inden for rækkevidde. Magt. Penge. Respekt. Kærlighed.

En mand som han når aldrig helt til tops. Macbeth er plaget af hallucinationer og paranoia, og han er overbevist om, at han ikke får, hvad der retmæssigt tilhører ham. Medmindre han slår ihjel.

Min anmeldelse:
Mit kendskab til Shakespeares drama var ikke helt intakt, så inden læsningen af Nesbøs nye version, friskede jeg lige indholdet og temaerne op (ved først at læse hæftet herom i den fantastiske serie: Illustrerede Klassikere). Og jeg opdagede, at Nesbø følger den oprindelige historie meget tæt. Alle personnavne og personernes indbyrdes roller er de samme, mens historien foregår i et dårligt fungerende og dystert storbymiljø omkring 1970, og rammen er kampen om posten som byens politimester i stedet for den oprindelige kamp om kongetronen.

Det er blevet en opdateret og fascinerende historie om moral og dobbeltmoral, rænkespil og dobbeltspil og om voldelige magtkampe helt uden grænser. Knive er stadig en del af våbenarsenalet, men også mere drastiske våben som bomber og skydevåben helt til og med maskingeværer tages i brug i en nådesløs kamp, hvor det gælder om at overleve ved at rydde modstandere af vejen, om at holde med med de rigtige og om ikke at skabe sig fjender - som man ikke selv kan slå ihjel.

Figuren Macbeth er blevet tilført yderligere mørke sider i form af et narkomisbrug, der bidrager til hans paranoia, og samtidig forklares Lady Macbeths psykiske instabilitet på logisk og ganske moderne vis.

Det er langt overvejende en mørk roman med dens udstillen af menneskets evne til at undgå at få skrupler og til at gøre det rigtige ud fra skiftende holdninger til, hvad der gavner en selv bedst - uanset følgerne. Og så er den mørke og voldsomme historie fortalt velskrevet og intenst på en måde, der giver mig lyst til at forny bekendtskabet med Shakespeares oprindelige Macbeth og andre versioner af den evigt gyldige historie om magtkampe, svig og de mørke sider af menneskets natur.

9 sikre skydeskivepoint bliver det til på min krimiskydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk

Jo Nesbø
Macbeth
Modtryk, 2018
505 sider



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post139
« PreviousNext »