Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Erlend Loe: Dyrene i Afrika

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 20 May, 2019 22:57


For at sige det lige ud: Fuck dyrene i Afrika!

Det har en gruppe nordmænd som aktivistisk mål ud fra den betragtning, at de ved at gøre det med nogle ikoniske og eksotiske dyr vil kunne vise verden, hvordan vi alle fucker med hele kloden. De får hjælp til at gennemføre deres projekt af den kenyanske organisation "Fauna Fuckers", der praktiserer "Fuck and Release" TM.

Erlend Loe har igen skrevet en hylende grotesk og voldsomt morsom bog, der på én gang vil undre, underholde, skabe diskussioner, vække afsky og få mange til at grine højt - samt måske få endnu flere til at rejse til Afrika!


Fra bogens bagside:
En kvinde og fire mænd er hver især kommet til et vendepunkt. De er ikke længere i stand til at løse udfordringerne, de står overfor, på egen hånd. De vil væk fra det beskyttede liv i Norge, og alle fem bærer på en mere eller mindre eksplicit længsel efter at redde dyrene.

Efter et foredrag om dyreetik falder de fem enkeltpersoner i snak om, hvordan deres levemåde undergraver andre arters muligheder for overlevelse. Sammen udtænker de en plan. Ved hjælp af "The Big Five", bøffel, løve, leopard, næsehorn og elefant, vil de gennemføre en naturhappening for at henlede opmærksomheden på, hvordan vi mennesker så at sige fucker med flora og fauna.

Derefter går turen til Afrika for at redde verden - for at gøre en forskel.


Min anmeldelse:
Bogens indhold og sprog er på alle måder er betydelig mere direkte end det fremgår af bagsideteksten, der giver et stærkt redigeret og reduceret billede af bogen, synes jeg.

Derfor har jeg suppleret med det indledende afsnit og fortsætter her.

Kort fortalt indledes bogen med præsentation af de 5 enkeltpersoners tanker og personlige situation. I næste afsnit mødes de tilfældigt, og de danner "Foreningen til skænding af eksotiske dyr". Efter at have øvet sig på forskellig (!) vis i Norge tager de i sidste del af bogen til Kenya, hvor skændingerne jo skal foregå.

Men hvordan går det så og hvorfor? Det må I så selv læse, for selv om slutningen i denne bog er mindre væsentlig end processen, personerne gennemgår, og de grundlæggende emner, der tages op i bogen, vil det spolere for megen af læsningen, hvis jeg afslører mere af handlingen. Blot vil jeg sige, at der gåes til korporligheder i bogen, uden at sexscenerne med dyr pensles ud.

Bagest i bogen beskrives, hvordan det siden er gået alle bogens markante hoved- og bipersoner.

Af de fem enkeltpersoner kommer de fire ud på den anden side af deres projekt som hele mennesker med nye formål og retninger i deres liv, men uden at læse bogen kan ingen regne ud hvordan. I er nødt til at læse bogen! Og med den rette indstilling, hvor alle læsere må (forsøge at) indstille sig på samme bølgelængde som Erland Loe, er det på alle måder en fornøjelse af de sjældne at læse bogen.

Der er rigtigt meget Dopler i bogen - forstået på den måde, at de 3 bøger om ham jo alle er om en mand, der ligesom de fem hovedpersoner i "Dyrene i Afrika" gør status over livet og vælger nye, forunderlige veje. Humoren på den alvorlige baggrund skaber de sammme groteske situationer for personerne i bogen og billeder i hovedet hos læserne. Jeg kom også i tanke om Magne Hovden: Sameland (Modtryk, 2011), der er næsten lige så syret i indhold og humor.

Jeg interviewede Erlend Loe til Ordkraft i Aalborg i 2015, og jeg synes, det var en spændende snak, vi havde. Skulle jeg nogensinde få muligheden igen, vil det være oplagt at høre om han med sine skriverier om især mænd, der på et tidspunkt i livet skifter spor, har skabt sin personlige måde at få afløb for de panik- og andre reaktioner, som nogle mænd får. Gyldendal oplyser i en medfølgende pressemeddelelse, at Erlend Loe fylder 50 år den 24. maj. Tillykke med dagen og med bogen!

Det vil være uretfærdigt at give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner!

Erlend Loe
Dyrene i Afrika
Gyldendal, 2019
314 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.





Lasse Holm: Lodbrogsønnernes død

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 12 May, 2019 22:15

En historisk roman. En vikingekrimi. En god historie finder sin afslutning i dette sidste bind af trilogien om lodbrogsønnerne. De er 1000 mil hjemmefra. De er mistænkt for mord. De har kun én udvej.

Fra bogens bagside:
Forår 873. Rolf og lodbrogsønnerne gør tjeneste i Konstantinopels garde. Selv om det volder dem problemer at være underlagt en kristen herre. Da de en nat finder rigets tredjemægtigste mand myrdet, og meget tyder på, at morderen er nordbo, begynder et kapløb med tiden.

Mens ligene hober sig op, rejser Rolfs efterforskning hurtigt flere spørgsmål, end den opklarer. Hvad er det for en hemmelighed, morderen forsøger at skjule? Hvor langt ind i magtens cirkler fører sporene? Og nytter det for Rolf og hans venner at flygte hjem mod nord, da jorden brænder under dem - eller er deres fjender så magtfulde, at de kan ramme dem hvor som helst?



Min anmeldelse:
Bogen er det afsluttende bind i trilogien om Regnar Lodbrogs sønner. De første bind er: "Lodbrogsønnernes hævn" (som jeg har anmeldt HER) og "Lodbrogsønnernes ran" (som jeg har anmeldt HER).

Det er igen en drabelig historie, der på overordnet plan er baseret på sandfærdigt historisk grundlag, men selvfølgelig fortolket og formidlet, så der bliver en rigtig god historie ud af det.

I første bog drog lodbrogsønnerne til England for at hævne faderens død, mens de i bind 2 drog på togt rundt i Europa for at ende i Middelhavet. Som gennemgående hovedperson og fortæller i alle 3 bind bruger Lasse Holm en autentisk person Rolf bl.a. med tilnavnene Rolf Rapkæft eller Galdre-Rolf.

Gruppen af vikinger med de overlevende af lodbrogsønnerne i spidsen indrulleres i den byzantinske kejsers garde, efter at deres togt var slået fejl, så der kun var ét af deres langskibe tilbage.

Her krydses deres veje med personer fra de første bøger, inden de for at overleve kuppet i Konstantinopel (nutidens Istanbul) tvinges til at stikke af. De tager kursen nordpå gennem Sortehavet og gennem Østerled ad de russiske floder til Østersøen og hjem. (Det er vist samme strækning, som Røde Orm også tager i en af Frans G. Bengtssons uforlignelige bøger.) Deres tur bliver ikke nem, og der er adskillige slag og dødsfald undervejs. Hele tiden overvejer og diskuterer de, hvorfor det hele er gået så galt, som det faktisk er gået, og den gåde løses først, da de kommer til Ribe.

Udgangsreplikken i bogens efterskrift er også i dette bind: ”Han <Rolf> vil få mange andre navne i kommende bøger.” Det lover godt, synes jeg, for mellem de mange romaner, jeg har læst med vikingetiden som scene, står Lasse Holms stærkest, og foruden stilen og fortælleformen, så skyldes det især den solide historisk baserede baggrund.

Igen får denne bog – og dermed hele trilogien 4 flotte stjerner som historisk roman, og som historisk krimi bliver det på samme måde til 8 point på min spændingskrimiskydeskive og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Lasse Holm
Lodbrogsønnernes død
Politikens Forlag, 2019
384 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Minette Walters: Skæbnetimen

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 09 May, 2019 00:21

Fra bogens bagside:
Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder ind i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden.

Den stræbsomme træk Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe mænd gat godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse.

Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - men det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken.


Min anmeldelse:
Lige siden jeg læste og anmeldte "De sidste timer" - læs anmeldelsen HER - har jeg ventet på at få næste og afsluttende del af historien om Lady Anne og alle hendes folk på godset Develish. Nu er den her, og med denne bog slutter Walters miniserie om Den Sorte Død i midten af 1300-tallets England.

Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1, for denne gang tilspidses situationen med mange konflikter om tro, kirkens magt, adelens ejerskab til jorden og både kinders og fattiges vilkår og rettigheder.

Det er barske tider med voldsomme oplevelser, og derfor er slutningen for mig lige lovlig - ulogisk men sympatisk - rosenrød. Uden at afsløre noget faktuelt, så falder alle brikkerne på plads i et puslespil, der viser vejen til en fremtid, som er bedre end før Den Sorte Død. Men sikken et interessant puslespil!

Som jeg skrev om bind 1, er det fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen. Sådan var det også i denne bog, hvor jeg trods mit forbehold mod slutningen, stadig varmt vil anbefale bogen til alle læsere af historiske romaner og gode historier.

Samlet set er miniserien 5 stjerner værd, så det får denne bog også.

Minette Walters
Skæbnetimen
Modtryk, 2019
437 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Allan Olsen: Laksetrappen

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 07 May, 2019 23:35


Fra bogens bagside:
Dette er anden del af Allan Olsens erindringer.

Hvor forgængeren og bestselleren Tilfældigt strejfet kredsede omkring opvækst i randområderne, zoomer Laksetrappen ind på Allan Olsens odyssé gennem mere end 40 år i musikken. Fra de krasse læreår som værtshussanger til gennembrud, succes og anerkendelse. Med hæsblæsende anekdoter, eksotiske rejser samt rørende og velskrevne nedslag i privatlivet.

En laksetrappe hjælper stædige små fisk med at forcere vandfald og forhindringer på deres målrettede vandring op mod strømmen.

Allan Olsen har altid været en både stædig og målrettet fisk i den hjemlige andedam. Denne bog er blandt meget andet en cadeau til baglandet, passionen og til de kolleger og venner, der agerede Olsens laksetrappe.


Min anmeldelse:
Flere koncerter med Allan Olsen (eller Al'n som han hedder i Fresse (Frederikshavn), min lytning til hans musik og min læsning af første bind af hans erindringer gør, at jeg er nogenlunde inde i hans univers. Alligevel er læsningen af denne fortsatte selvbiografi en overraskende stor nydelse.

Til biografilæsere: forvent ikke en standard biografi med kronologi, noteapparat og den for musikerbiografier standardiserede liste over udgivelser. Forvent noget helt andet og noget mere.

Det er en meget personlig beretning om modgang og succes på både det private område og musikalsk. Stort set kronologisk fortæller Allan Olsen om flere sider af sine oplevelser fra han flyttede til Frederikshavn og frem til og med udgivelsen i 2013 af cd’en "Jøwt", der i første omgang kun blev sat til salg i pladebutikker (der var kun 1) og hos købmænd nord for Limfjorden.

Det er historien om samarbejdet med en lang række musikere med de andre "Daltonbrødre" som gennemgående figurer.

Det er historien om udviklingen fra at spille på små værtshuse til de store scener og igen på mindre steder.

Det er historien om at flytte fra barndommens og ungdommens by og om at skabe sig nye rødder andre steder for senest at bosætte sig i en lejlighed i Århus.

Det er historien om et omskifteligt privatliv.

Alle historierne er vævet sammen til et sammenhængende og godt billede af personen og musikeren - set gennem Allan Olsens egne øjne.

Teksten er poetisk, direkte, smuk, gribende, velformuleret og fyldt med den humor og de skæve vinkler, som også kan opleves i hans sangtekster og fortællingerne fra scenen. Det er en fornøjelse at læse bogen alene for sprogets skyld, men det gør bestemt ikke noget, at historien også er god.

Jeg forstår godt, at Allan Olsen kasserede de første skitser til den første biografi. Det gjorde han, fordi han slet ikke kunne genkende sig selv i den tone og stil, teksten havde. Derfor skrev han bogen helt selv, og det er heldigvis også tilfældet med dette bind 2. Bogens tone er 100 % Allan Olsens unikke.

Al'n har i et interview sagt, at han da arbejder på en fortsættelse, men at han ikke helt klar over, hvor mange sider bogen bliver på.... Det må for mig meget gerne blive en tyk bog!

Det var en ren 5-stjernet oplevelse at læse bogen!

Allan Olsen
Laksetrappen
Politikens Forlag, 2019
368 sider


PS: På forlagets hjemmeside kan man finde andre anmeldelser, men mere interessant er det, at der også ligger links til nogle små film, hvor Allan Olsen fortæller om bogen og sit arbejde med den. Se HER


PPS: Billedet af Allan Olsen på scenen med sin hund, Muddi, har jeg taget på Bålhøj Festival 2014 - www.fowli.dk - i min hjemby, Øster Brønderslev. Det var derfor ekstra sjovt at læse dette korte afsnit om Muddi i bogen:

"Jeg snakker kun vendelbomål til Muddi, for han kom fra et husmandssted uden for Øster Brønderslev, anden eller tredje vej til højre efter kirken, og vi har altid snakket sådan til hundene i vores familie. Vi har svaret på vores egne spørgsmål til dem, lange, indforståede dialoger på dialekt. Det er jo tåbeligt, men har lov til det. Han kostede under en tusse sort, men det var Misja og ungerne, der hentede ham i sin tid.”

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget - og tak for den!





Chloe Benjamin: De udødelige

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 26 Mar, 2019 21:51

Fra bogens bagside:
En synsk kvinde flytter ind på øverste etage i elbygning på Hester Street i New Yorks Lower East Side. Man siger om hende, at hun kan forudsige alle menneskers dødsdag. Og netop det år - sommeren 1969 - virker det, som om der sker spændende ting for alle andre end de fire søskende, Simon, Klara, Daniel og Varya Gold. Folk flipper ud på Woodstock, og alle har set Midnight Cowboy.

For at opleve bare en smule spænding sniger de sig en dag til at møde den synske kvinde, og hun giver hver af dem en profeti, der kommer til at trække dybe spor gennem deres liv, og den måde de vælger at leve det på.


Min anmeldelse:
Samtidig med at bogen er den familiesaga, den beskrives som på forsiden, er det et tidsbillede af perioden 1969-2010, som den dækker. Bagved ligger desuden begreber som skæbne, familie, tro og om at leve livet samt endnu mere.

Historiens bærende personer er de 4 jødiske søskende, der som 7-11-årlige får deres dødsdato at vide af den mystiske kvinde. Bogen fortæller i 4 kronologisk opbyggede hovedafsnit, hvor vi som læsere i hvert følger en af de 4 søskende. På de måde får vi både et samlet familiebillede og et stærk beskrivelse af de fire meget forskellige søskende og deres relationer indbyrdes og til resten af familien. Det gøres meget velskrevet og med stor livsklogskab, og det giver indsigtsfulde og gribende vinkler på en intens og bevægende historie.

Lev livet og læs bogen! Den får 5 klare stjerner af mig:

Chloe Benjamin
De udødelige
Politikens Forlag, 2019
340 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.





Tom Rachman: Den italienske mester

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 18 Mar, 2019 12:46

Fra bogens bagside:
Rom 1955. En rig amerikansk kunsthandler har samlet amerikanske kunstnere og kunstinteresserede til fest i sin overdådige romerske villa. Til stede er også den verdensberømte kunstmaler Bear Bavinsky. Han er en bjørn af en mand, storskrydende og charmerende og kendt for sine vilde, farverige og stærkt sensuelle malerier.

Mens han underholder selskabet med historier om rivalerne Picasso og Pollock, står en kvinde og betragter ham på afstand. Det er Natalie, hans kone. En dybt begavet, men fuldstændig overset kunstner. Hun knuger sin femårige søns hånd.

Sønnen hedder Charles, han liver kaldt Pinch, og romanen handler om ham. Han lever hele sit liv i skyggen af sin dominerende far, indtil han en dag kommer på en dristig og vanvittig plan, der vil forandre kunsthistorien for altid.


Min anmeldelse:
Det var med store forventninger, jeg begyndte læsningen af denne bog. Jeg havde nemlig virkelig haft stor fornøjelse og nydelse med læsningen af Tom Rahmans to andre bøger på dansk:

"De ufuldkomne" (2011) om bl.a. de økonomiske problemer på en engelsksproget avis, der udgives i Rom samt især den fascinerende "Storhed og fald" (2014), hvor en ung kvinde i 2011 rejser rundt i verden på jagt efter sin identitet gennem en intens søgen efter sandheden om sin baggrund og opvækst siden 1988. Både på grund af stilen og selve historien var det en gribende og interessant læseoplevelse.

Rachmans evne til at finde på originale historier og til at skrive smukt og gribende viser sig også klart i denne roman, der har flere parallelle emner: En søns livslange opgør med en dominerende far i en hård kamp for at skabe sit eget liv samtidig med en beskrivelse af en ubarmhjertig og økonomisk styret kunstverden fyldt med falskhed, kammerateri samt selvpromoverende og/eller medieskabte helte.

Fra den femårige Charles/Pinch og hans mors liv med Bear i 1955 får vi en kronologisk beskrivelse af begivenheder og situationen for de centrale personer med Pinch som udgangspunkt. Det sker med kapitler fra Rom, Toronto, London, USA og Sydfrankrig i 1965, 1971,1975, 1976, 1981, 1985, 1990, 1996, 1998, 2002, 2007, 2011 og 2018.

Det bliver en fascinerende fortalt historie om et langt livs kamp for at finde sine egne ben og sin identitet. Såvel mulighederne for at Pinch kunne udvikle sin egen kreative side og at hans mor, Natalie, kunne blive anerkendt som den fremragende keramiker, ser ret umulige ud. Pinch arbejder især som sproglærer, mens moderen, der bliver forladt af/skilt fra Bear klarer sig på bedste beskub - begge jævnligt økonomisk støttet af Bear.

Pinch har svært ved at etablere faste forhold, og får aldrig etableret sin egen familie. Det fylder eget i hans liv og selvfølgelig også noget i bogen. Samtidig har Bear undervejs lagt sig 17 børn til med en del kvinder, og det skaber problemer, da Bear dør på dramatisk vis,

Pinch er indsat som enearving af bl.a. en del aldrig udstillede malerier, men de 16 andre børn vil alle også gerne arve. De problemer skal Pinch også slås med, samtidig med, at hans helbred bliver dårligere.

Hvordan det hele ender på både retfærdig og finurlig vis, må I selv læse. Det vil give alle læsere af velskrevne og gode historier med både tyngde og lethed en rigtig god oplevelse. Husk at give dig god tid til at læse historien om den italienske mester.

Bogen får 5 sikre stjerner.

Tom Rachman
Den italienske mester
Politikens Forlag, 2019
352 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Next »