Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Minette Walters: De sidste timer

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 23 May, 2018 21:09

Fra bogens bagside:
Året er 1348 - Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber.

Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, mens den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner.

Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed.

Med Lady Anne af Develish har svi fået en ny stærk heltinde - en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter.



Min anmeldelse:
Det er en del år siden, jeg har læst bøger af Minette Walters, men da jeg så, hun endelig var på det danske marked med en ny bog, måtte jeg simpelthen læse den. De bøger, jeg havde læst af hende, var krimier, og jeg fandt dem dengang usædvanligt spændende og velskrevne. Dertil kom, at de var psykologisk godt skruet sammen, så ondskaben og opklaringen virkede meget overbevisende.

Hendes nye - "De sidste timer" - er ikke en krimi, men en lige så spændende og interessant historisk roman med flere sider af den tids historie. Pestsygdommen Den Sorte Død var ekstremt dødelig. I gennemsnit døde hver tredje europæer, og i England ramte den endnu hårdere med mindst 30-40 % døde af hele befolkningen. Pesten blev ført til England tæt på, hvor Minette Walters bor, og hvor bogen foregår, og det gav hende ideen til denne omfattende historie med flere vinkler.

Lady Anne blev giftet bort som meget ung til en doven, fornem, fattig, voldelig, drikfældig og uintelligent adelsmand og reddede hans besiddelser i kraft af sin store medgift, men hendes liv har ikke været let. Mens hendes mand er rejst væk for at få datteren på 13-14 år giftet væk, bliver han og hans følge pestsyge og dør. Det hører Lady Anne og isolerer sin borg, Develish, og alle folkene fra hendes besiddelser fuldstændigt fra omverdenen, samtidig med at hun har iværksat flere hygiejniske forholdsregler. Hun tror nemlig ikke på kirkens forklaring om, at pesten er selvforskyldt, og at man kan helbredes ved anger og bøn. På den måde lægger hun sig ud med den magtfulde kirke.

Samtidig bryder hun alle tidens kønsroller ved at være en stærk leder, og hun ændrer også på magtstrukturen ved at inddrage f.eks. fæstebønderne i beslutningerne. At hun også har sat undervisning i system, så mange af folkene (men ikke den utilpassede og hovmodige datter) kan læse og skrive, er bestemt heller sædvanligt for tiden.

I bogen følger man sygdommens hærgen i regionen og især livets gang på den isolerede borg gennem cirka 3 måneder. Diskussioner om kampen mod smitten og om baggrunden for sygdommen fylder en del. Situationen med at være så mange så tæt i så lang tid skaber også mange problemer og endda et mord.

Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen og kun for alvor ærgrede mig over, at vi ikke får slutningen på hele historien, idet bogen kun er første del af en miniserie, som Minette Walters er godt i gang med fortsættelsen til. Det er spændende læsning hele vejen, men lidt kortere beskrivelser flere steder af geografi, handlinger og overvejelser m.v. med et følgende strammere forløb og en kortere bog ville måske have sikret lidt flere læsere. Det er kun spekulationer baseret på erfaringer med det læsende folk, men jeg håber, at mine spekulationer bliver gjort grundigt til skamme, og at bogen bliver en bred succes. Det fortjener den ubetinget. Jeg ser meget frem til næste del af historien!

Bogen får 5 sikre stjerner af mig.

Minette Walters
De sidste timer
Modtryk, 2018
555 sider



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post150

Lasse Holm: Lodbrogsønnernes ran

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 20 May, 2018 20:34

Anden del af den både spændende og interessante trilogi om vikinger, som denne gang er taget på togt til Middelhavet. En historisk roman. En vikingekrimi.

Fra bogens bagside:
Foråret 868. En flåde på 80 langskibe lægger ud fra Frankerrigets kyst og sætter kurs mod syd. Ombord er Rolf Rapkæft, hans ven Hastein, broder Jarvis og skjoldmøen Ylva - foruden lodbrogsønnerne Bjørn Jernside, Sigurd Slangeøje, Halfdan Hvidsærk og mere end 2.000 andre vikinger.

Målet er det muslimske Spanien, hvor der efter sigende findes god plyndring. Mange byer falder, og skibene fyldes med sølv, men da maurerne går til modangreb, efterlades et enkelt skib i Middelhavet. Og da nogen begynder at aflive mandskabet én for én, må Rolf tage al sin snilde til hjælp for at afsløre den skyldige.


Min anmeldelse:
Første del af trilogien hed "Lodbrogsønnernes hævn", og den har jeg skrevet om her: http://blog.drustrup.dk/#post116. Heri drog sønnerne til England for at hævne mordet på deres far, og det var bogstaveligt en drabelig historie, som Lasse Holm fortalte baseret på historisk viden og gennem den tilføjede fortæller: den unge Wolf/Rolf Rapkæft.

I denne nye bog samler tre af sønnerne en større flåde skibe og drager ned langs Frankrigs, Spaniens og Portugals kyster, samt videre til Spanien og Italien. Alle steder plyndres, hærges, handles eller dræbes der. Samtidig er der en del interne stridigheder og diskussioner, så turen er på ingen måde et fredeligt krydstogt. Fjenderne er mange, og hvem kan man stole på, når det ikke altid er let at kende vennerne?

Vikingetiden har til alle tider fascineret historisk interesserede, og det er ikke blevet mindre de senere år, og der er kommet en del romaner om tiden. Lasse Holms hører til de bedste, af dem jeg har læst. Dels bliver man som læser klogere på den tidlige vikingetid, og dels er det en spændende historie, der fortælles på fremragende vis.

Da jeg anmeldte bind 1, skrev jeg cirka sådan, og det kan jeg gentage denne gang, for det gælder stadig: Vel myrdes der folk, og der foregår en omfattende efterforskning frem mod afsløringen af morderen og motivet, men er det en krimi. Måske ikke i traditionel forstand, men læs den som en spændende historisk roman.

Ligesom seriens første bind får denne fortsættelse også 4 stjerner som historisk roman, 8 skydeskivepoint som krimi - samt 4 krimihjerter på krimifan.dk

Lasse Holm
Lodbrogsønnernes ran
Politikens Forlag, 2018
396 sider

PS: Bogen er forrest og bagest forsynet med tegnede kort over de besøgte steder og et nutidigt kort over Middelhavsområdet med både de nuværende navne og stednavnene fra bogen/vikingetiden. Det historiske kort på baggrundsbilledet først i min anmeldelse er noget senere, men tjener kun til illustration sammen med et billede fra Krimmessen 2018 af forfatteren på scenen sammen med sine to bøger.

PPS: I et efterskrift beskriver Lasse Holm, hvor han har bøjet de historiske facts lidt, og hvor han har digtet til. Her nævnes Rolf Rapkæft som en faktisk person fra tiden, og der står til sidst, at han også er med i og vil få "mange andre navne i kommende bøger." Jeg troede, serien sluttede med næste bind i trilogien, som jeg ser meget frem til også at læse, men kommer der flere bind om den tid og med Rolf, vil jeg også hilse dem og ham meget velkommen!





  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post149

Mikael Niemi: At koge bjørn

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 05 May, 2018 21:44

En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige.
En historisk roman. En krimi. En gribende historie.

Fra bogens bagside:
Det er sommeren 1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen.

Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde.


Min anmeldelse:
Ud over denne beskrivelse af handlingen rummer bogens bagside en selvanprisning, som jeg (for denne ene gangs skyld) gerne citerer:

"At koge bjørn er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet."

Både bagsideteksten og de selvrosende ord er efter min mening ret korrekte. Bogen rummer en fantastisk god historie, og den er på alle måder gribende og fascinerende. Lokaliseret i det kolde og barske Nordsverige og baseret på kærlighed til egnen, folkene og historien der har Niemi igen lavet en bog, der vil stå fast i min læsehukommelse i lang tid. Det vil den af mange årsager. Dels er det en historie med dybe lag og mange vinkler. Dels er de to hovedpersoner, provst Læstadius og samedrengen Jussi, et fantastisk makkerpar, med en helt særlig indbyrdes balance og styrke. Dels er krimihistorien og udgangen på den af en helt særlig støbning, og jeg vil ikke afsløre mere.

Romanen er ikke primært en krimi, selv om mord, overfald, magtmisbrug, efterforskning og retssag er omdrejningspunkter for historien. Den kan sagtens læses som en historisk krimi, men den er meget, meget mere - også end bare en historisk roman. Det er en forunderlig bog, og det er vel ikke så galt. Forunderlig i kraft af den kraft beskrivelserne rummer, og de intense stemninger der skabes. Læs den.

Jeg kan på ingen måder give den mindre end 5 stjerner ud af 5 mulige - og samtidig vil jeg uden tøven give den 9 point på min krimiskydeskive - og 5 hjerter på krimifan.dk.

Mikael Niemi
At koge bjørn
Modtryk, 2018
423 sider

PS
Forlaget Modtryk har lavet et ark med informationer OB igen og spørgsmål til diskussion. Det er rigtigt godt, især hvis du læser bogen i en læsegruppe.
Hent arket HER


  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post145

Ngũgĩ Wa Thiong'o: Erindringer i 3 bind

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 24 Apr, 2018 17:03

I forbindelse med udgivelsen af det afsluttende bind af forfatterens erindringstrilogi har jeg læst hele serien, og dette er en samlet anmeldelse af disse tre bøger:

1: Drømme i krigens tid : Barndomserindringer (C&K Forlag, 2015) (237sider)
2: I fortolkernes hus : Erindringer (C&K Forlag, 2016) (235 sider)
3: En drømmemagers fødsel : En forfatter bliver til (C&K Forlag, 2018) (240 sider)

Bind 1 er om forfatternes barndom i Britisk Østafrika, som nutidens Kenya var en del af, og her begynder hans skolegang efter moderen er brevets midt ud af en ellers velfungerende polygam familie.

Bind 2 er om forfatterens tid 1955-1959 på et gymnasium for sorte. Det er meget svære tider som sort på på skolen, men især for hans familie.

Bind 3 er om forfatternes fortsatte uddannelse på et universitet i Uganda, som også var en del af Britisk Østafrika. Her grundlægges hans litterære stil og baggrund yderligere, og da han i 1964 forlader universitet er det som forfatter i et selvstændigt land.

Det er kun beskrivelsen af en lille del af historien om Ngũgĩs liv i de tre bøger. For samtidig med hans familieliv og uddannelse, øges påvirkningen fra det barske britiske kolonistyre. Det påvirker i alle bind hans liv og muligheder, og det sætter dybe spor hos ham som person. Desuden ændrer det hans families livsvilkår, idet de underlægges stramme regler og på et tidspunkt tvangsflyttes til en anden landsby. De barske vilkår lægger på alle måder begrænsninger for livet, men de påvirker samtidig Ngũgĩs personlighed og styrker hans retfærdighedssans.

Erindringerne er i alle bøgerne fortalt i et kortfattet og nøgternt beskrivende sprog. Trods de mange chokerende overgreb er der aldrig tale om, at forfatteren forfalder til fordømmende udfald. Det er heller ikke nødvendigt, for kolonistyrets handlinger taler for sig selv, men hans særlige stil giver en meget intens oplevelse af begivenhederne.

Foruden at være et stærkt vidnesbyrd om en helt særlig personlighed og en kendt forfatters baggrund er erindringerne også endnu et bevis på det almægtige og gudgivne (i egen optik) britiske kolonistyre og dets umenneskelige optræden overfor den lokale befolkning med tilfældige terrorhandlinger og systematisk voldelig magtudøvelse med interneringer, drab og koncentrationslejre.

Bøgerne er helt sikkert resultatet af et større arbejde, og for at underbygge beskrivelserne er bøgerne forsynet med noter og henvisning til andre værker m.v. Jeg savner så bare at læse mere om hans efterfølgende oplevelser med det nye, nationalistiske styre i Kenya, for også den proces gav problemer for Ngũgĩ, idet hans retfærdighedssans og udtrykte kritiske holdning til det nye styre endte med fængsel og landflygtighed.

På billedet er de tre erindringsbøger fotograferet på det kenyanske flag sammen med en bog af Jomo Kenyatta. Han er også nævnt flere gange i Ngũgĩs erindringer og blev valgt som den første præsident i den selvstændige nation Kenya.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra C&K Forlag/ Politikens Forlag, og de er nu givet videre til en familie med kombineret dansk og kenyansk baggrund. Måske vil de skrive om deres læseoplevelse senere.

Indtil da synes jeg, I selv skal gå i gang med denne bevægende og stærke erindringstrilogi om og af en stor afrikansk forfatter med Nobelpris-potentiale. Samtidig kan I også få en personligt oplevet vinkel på det britiske kolonistyre i regionen, og det er både rystende og interessant.

Trilogien får samlet 4 sikre stjerner af mig.



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post144
Next »