Drustrups Bogblog

Erlend Loe: Dyrene i AfrikaAlt muligt andet godt

Posted by Per Drustrup 20 May, 2019 22:57

Blog image
For at sige det lige ud: Fuck dyrene i Afrika!

Det har en gruppe nordmænd som aktivistisk mål ud fra den betragtning, at de ved at gøre det med nogle ikoniske og eksotiske dyr vil kunne vise verden, hvordan vi alle fucker med hele kloden. De får hjælp til at gennemføre deres projekt af den kenyanske organisation "Fauna Fuckers", der praktiserer "Fuck and Release" TM.

Erlend Loe har igen skrevet en hylende grotesk og voldsomt morsom bog, der på én gang vil undre, underholde, skabe diskussioner, vække afsky og få mange til at grine højt - samt måske få endnu flere til at rejse til Afrika!


Fra bogens bagside:
En kvinde og fire mænd er hver især kommet til et vendepunkt. De er ikke længere i stand til at løse udfordringerne, de står overfor, på egen hånd. De vil væk fra det beskyttede liv i Norge, og alle fem bærer på en mere eller mindre eksplicit længsel efter at redde dyrene.

Efter et foredrag om dyreetik falder de fem enkeltpersoner i snak om, hvordan deres levemåde undergraver andre arters muligheder for overlevelse. Sammen udtænker de en plan. Ved hjælp af "The Big Five", bøffel, løve, leopard, næsehorn og elefant, vil de gennemføre en naturhappening for at henlede opmærksomheden på, hvordan vi mennesker så at sige fucker med flora og fauna.

Derefter går turen til Afrika for at redde verden - for at gøre en forskel.


Min anmeldelse:
Bogens indhold og sprog er på alle måder er betydelig mere direkte end det fremgår af bagsideteksten, der giver et stærkt redigeret og reduceret billede af bogen, synes jeg.

Derfor har jeg suppleret med det indledende afsnit og fortsætter her.

Kort fortalt indledes bogen med præsentation af de 5 enkeltpersoners tanker og personlige situation. I næste afsnit mødes de tilfældigt, og de danner "Foreningen til skænding af eksotiske dyr". Efter at have øvet sig på forskellig (!) vis i Norge tager de i sidste del af bogen til Kenya, hvor skændingerne jo skal foregå.

Men hvordan går det så og hvorfor? Det må I så selv læse, for selv om slutningen i denne bog er mindre væsentlig end processen, personerne gennemgår, og de grundlæggende emner, der tages op i bogen, vil det spolere for megen af læsningen, hvis jeg afslører mere af handlingen. Blot vil jeg sige, at der gåes til korporligheder i bogen, uden at sexscenerne med dyr pensles ud.

Bagest i bogen beskrives, hvordan det siden er gået alle bogens markante hoved- og bipersoner.

Af de fem enkeltpersoner kommer de fire ud på den anden side af deres projekt som hele mennesker med nye formål og retninger i deres liv, men uden at læse bogen kan ingen regne ud hvordan. I er nødt til at læse bogen! Og med den rette indstilling, hvor alle læsere må (forsøge at) indstille sig på samme bølgelængde som Erland Loe, er det på alle måder en fornøjelse af de sjældne at læse bogen.

Der er rigtigt meget Dopler i bogen - forstået på den måde, at de 3 bøger om ham jo alle er om en mand, der ligesom de fem hovedpersoner i "Dyrene i Afrika" gør status over livet og vælger nye, forunderlige veje. Humoren på den alvorlige baggrund skaber de sammme groteske situationer for personerne i bogen og billeder i hovedet hos læserne. Jeg kom også i tanke om Magne Hovden: Sameland (Modtryk, 2011), der er næsten lige så syret i indhold og humor.

Jeg interviewede Erlend Loe til Ordkraft i Aalborg i 2015, og jeg synes, det var en spændende snak, vi havde. Skulle jeg nogensinde få muligheden igen, vil det være oplagt at høre om han med sine skriverier om især mænd, der på et tidspunkt i livet skifter spor, har skabt sin personlige måde at få afløb for de panik- og andre reaktioner, som nogle mænd får. Gyldendal oplyser i en medfølgende pressemeddelelse, at Erlend Loe fylder 50 år den 24. maj. Tillykke med dagen og med bogen!

Det vil være uretfærdigt at give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner!
Blog image

Erlend Loe
Dyrene i Afrika
Gyldendal, 2019
314 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.





Jesper Marcussen: ToplitzgådenKrimi og spænding

Posted by Per Drustrup 17 May, 2019 22:53

Blog imageEn gåde fra fortiden...
En arkæologisk undersøgelse i de østrigske Alper..
En skattejagt tværs gennem Europa...
En konspirationshistorie fra nutiden med rødder i nazitiden...


Fra bogens bagside:
Da den danske journalist Thomas Berg flytter til Berlin, bliver hans første opgave at dække en stort anlagt arkæologisk undersøgelse af Toplitzsøen i Østrig. Hurtigt bliver det dog klart for ham, at nogen er villig til at dræbe for de hemmeligheder, som bjergsøen gemmer på, og da et afgørende spor viser sig at lede tilbage til en gammel rapport, som han var med til at skrive under sin studietid, finder Thomas sig selv fanget i et dødeligt spil.

Nu samles vennerne fra den gamle studiekreds igen. De er efterstræbt af en ukendt modstander, og de har kun én chance. De må selv løse Toplitzgåden.


Min anmeldelse:
På årets krimimesse i Horsens faldt jeg på Byens Forlags stand i snak med Jesper Marcussen, der lige havde fået udgivet sin debutroman på forlaget. Nogle gange (ofte for mig, lader det til) viser sådanne tilfældige møder sig at være rigtigt interessante. Bogen lød umiddelbart spændende og interessant, og det viste sig også, at forfatteren var bibliotekar som mig

Jeg fik bogen foræret, uden at jeg turde love, at den ikke ville drukne i stakkene af ulæste bøger. Tilbage på hotellet begyndte jeg på læsningen og blev både nysgerrig og fanget af historien. Siden kom andre bøger ind over, men nu har jeg fået den læst.

Efter hans kone er død (myrdet?), drager Thomas Berg ud i verden for at få andet at fokusere på. Det bliver en dramatisk historie med forbindelser til både kones journalistiske arbejde, hans egen studietid og en ikke verificeret gåde fra nazitiden om, at noget værdifuldt er begravet i Toplitzsøen.

Med Thomas i hovedrollen følger en rejse tilbage til tiden med det nazistiske styre og en modstandsgruppe samt en kult omkring Himmler samt en rejse tilbage til hans egen studietid og den opgave, han var med til skrive dengang. Det bliver farligt, meget farligt. Og undervejs er det. Uligt at være sikker på, hvem der er ven eller fjende blandt bogens mange personer. Sådan kan det med fordel også være i en spændingsbog, og det er der godt greb om i bogen. (Det er bare ærgerligt, at en mulig/sandsynlig skurk på bogens bagside afsløres som central person samme med Thomas Berg i kommende bøger i den planlagte serie. Det spolerede et af de afsluttende kapitler for mig).

Er man til spændende historier med konspirationsteorier og historier om historiske mysterier f.eks, som denne her med forbindelser til nazitiden, så er bogen oplagt og god læsning. Hvis man som jeg har fået min lyst for den typer bøger styret, så er andre genrer bedre - selv om de er velskrevet og spændende.

Forfatteren har helt klart lavet en del research. Bogen er således delvist baseret på historiske facts, men i et efterskrift skriver forfatteren, at han principielt går ind for at lade myten komme den gode historie til gode. Derfor er jeg også spændt på næste udspil i serien, der hedder "Et Wildenbruch-mysterium" opkaldt efter et centralt sted bogen/serien.

Med min personlige manglende fascination af den type bøger vægtet op mod bogens fortællemæssige styrker, ender min samlede vurdering på 7 point på min spændingskrimiskydeskive og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Blog image

Jesper Marcussen
Toplitzgåden
Byens Forlag, 2019
322 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.





Jakob Knudsen: Pigerne i strandhøjenKrimi og spænding

Posted by Per Drustrup 16 May, 2019 11:49

Blog imageI denne femte bog i serien med kriminalinspektør Kristian Swane involveres han i opklaringen af et kompliceret mysterium på Læsø.


Fra bogens bagside:
Da man i en strandhøj på Læsø finder de mumificerede lig af to kvinder, bliver kriminalinspektør Swane bedt om at kaste et blik på sagen. Han er dog knap ankommet til øen, før et nyt dødsfald påkalder sig hans opmærksomhed: Helga - øens selvudnævnte heks – bliver fundet hængende fra hanebjælken i sit hjem.

Alt peger på umiddelbart på selvmord, men der er flere ting, Swane ikke kan få til at stemme, og snart viser det sig også, at Helga har haft en særlig interesse for netop området omkring strandhøjen. Blandt andet har hun lagt et stærkt pres på et multinationalt selskab for at forhindre dem i at bore efter gas på stedet.

Swanes efterforskning fører ham ind i en broget kreds omkring strandhøjens velhavende ejer. Alle er de mere eller mindre excentriske eller har stærke særinteresser, og alle viser de sig at have haft en relation til Helga. Men hvem har været ven og hvem fjende? Hvad gemmer der sig bag Helgas voldsomme interesse for området? Og hvordan er de to kvinder endt i strandhøjen?



Min anmeldelse:
Kristian Swane, der er leder af Rigspolitiets drabstaskforce, er på vej på et legatophold på Hirsholmene udenfor Frederikshavn, da hans orlov inddrages. Han må indstille sit skriveprojekt om drab, et skriveprojekt meget lig de bøger der i virkeligheden udkommer med efterforskere som forfattere.

Nu må vi så vente på Kristian Swanes bog, for han sendes/tager frivilligt til Læsø, hvor sagen begynder med fundet af de mumificerede lig af to unge piger. Er det arkæologiske fund eller nyere lig? Det skal opklares, og derfra tager sagen fart med mange ingredienser i den dramatiske historie.

Lokaliteten Læsø spiller især en rolle i bogen i kraft af sin natur, mens bogen næsten udelukkende befolkes af tilrejsende aktører, hvor mødet med befolkningen og dens vilkår begrænser sig til korte møder - undtagen herfra er især en ung mand, Morgan, der spiller en af de centrale roller.

Jakob Knudsen er en forfatter, jeg med fornøjelse har fulgt siden hans debut i 2010 med "Håbefulde hjerte", og jeg har også anmeldt den forrige (bind 4 i serien) "Hjemløs" HER. Den var efter min mening seriens hidtil bedste, og den gang skrev jeg, at Jakobs helt personlige skrivestil altid inkluderer etiske og filosofiske overvejelser, som indgår i beskrivelserne af sagen og opklaringen af den. Sådan er det heldigvis også denne gang - mest i nogle dialoger mellem personerne. De steder viser Kristian Swanes (og Jakob Knudsens) store viden om og interesse for filosofi.

Noget andet, jeg rigtig godt har kunnet lide i Jakob Knudsens forfatterskab, er de samfundsrelevante emner, han har taget op og sat ind i sine kriminalhistorier. Som jeg ser det, så er der denne gang dog alt for mange elementer i kombinationen mellem krimihistorien og de mange omkringliggende emner.

Nutidige lokale konflikter om udvinding af naturgas på Læsø samt øens svære vilkår som en del af Vandkantsdanmark blander sig med en excentrisk kunstners avancerede projekt, en rig investors engagementer, et militærindustrielt projekt om camouflagefarve, eftervirkningerne af Tjernobyl samt en hekskult, der dyrker en shamanistisk naturreligion. Det er alt sammen dele af plottet, der denne gang virker ufokuseret og rigeligt konstrueret i forhold til det, jeg tidligere har oplevet fra Jakob Knudsens hånd. Bogen er dramatisk og rigtig velskrevet, men når historien ikke virker sammenhængende og overbevisende i sin opbygning, oplevede jeg bogen som skuffende i forhold til min høje forventninger.

Derfor bliver det til 7 point på min krimispændingsskydeskive og 3 krimihjerter på krimifan.dk.
Blog image

Jakob Knudsen
Pigerne i strandhøjen
People's Press, 2019
342 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lasse Holm: Lodbrogsønnernes dødAlt muligt andet godt

Posted by Per Drustrup 12 May, 2019 22:15

Blog imageEn historisk roman. En vikingekrimi. En god historie finder sin afslutning i dette sidste bind af trilogien om lodbrogsønnerne. De er 1000 mil hjemmefra. De er mistænkt for mord. De har kun én udvej.

Fra bogens bagside:
Forår 873. Rolf og lodbrogsønnerne gør tjeneste i Konstantinopels garde. Selv om det volder dem problemer at være underlagt en kristen herre. Da de en nat finder rigets tredjemægtigste mand myrdet, og meget tyder på, at morderen er nordbo, begynder et kapløb med tiden.

Mens ligene hober sig op, rejser Rolfs efterforskning hurtigt flere spørgsmål, end den opklarer. Hvad er det for en hemmelighed, morderen forsøger at skjule? Hvor langt ind i magtens cirkler fører sporene? Og nytter det for Rolf og hans venner at flygte hjem mod nord, da jorden brænder under dem - eller er deres fjender så magtfulde, at de kan ramme dem hvor som helst?



Min anmeldelse:
Bogen er det afsluttende bind i trilogien om Regnar Lodbrogs sønner. De første bind er: "Lodbrogsønnernes hævn" (som jeg har anmeldt HER) og "Lodbrogsønnernes ran" (som jeg har anmeldt HER).

Det er igen en drabelig historie, der på overordnet plan er baseret på sandfærdigt historisk grundlag, men selvfølgelig fortolket og formidlet, så der bliver en rigtig god historie ud af det.

I første bog drog lodbrogsønnerne til England for at hævne faderens død, mens de i bind 2 drog på togt rundt i Europa for at ende i Middelhavet. Som gennemgående hovedperson og fortæller i alle 3 bind bruger Lasse Holm en autentisk person Rolf bl.a. med tilnavnene Rolf Rapkæft eller Galdre-Rolf.

Gruppen af vikinger med de overlevende af lodbrogsønnerne i spidsen indrulleres i den byzantinske kejsers garde, efter at deres togt var slået fejl, så der kun var ét af deres langskibe tilbage.

Her krydses deres veje med personer fra de første bøger, inden de for at overleve kuppet i Konstantinopel (nutidens Istanbul) tvinges til at stikke af. De tager kursen nordpå gennem Sortehavet og gennem Østerled ad de russiske floder til Østersøen og hjem. (Det er vist samme strækning, som Røde Orm også tager i en af Frans G. Bengtssons uforlignelige bøger.) Deres tur bliver ikke nem, og der er adskillige slag og dødsfald undervejs. Hele tiden overvejer og diskuterer de, hvorfor det hele er gået så galt, som det faktisk er gået, og den gåde løses først, da de kommer til Ribe.

Udgangsreplikken i bogens efterskrift er også i dette bind: ”Han <Rolf> vil få mange andre navne i kommende bøger.” Det lover godt, synes jeg, for mellem de mange romaner, jeg har læst med vikingetiden som scene, står Lasse Holms stærkest, og foruden stilen og fortælleformen, så skyldes det især den solide historisk baserede baggrund.

Igen får denne bog – og dermed hele trilogien 4 flotte stjerner som historisk roman, og som historisk krimi bliver det på samme måde til 8 point på min spændingskrimiskydeskive og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Blog image

Blog imageLasse Holm
Lodbrogsønnernes død
Politikens Forlag, 2019
384 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Minette Walters: Skæbnetimen Alt muligt andet godt

Posted by Per Drustrup 09 May, 2019 00:21

Blog imageFra bogens bagside:
Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder ind i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden.

Den stræbsomme træk Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe mænd gat godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse.

Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - men det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken.


Min anmeldelse:
Lige siden jeg læste og anmeldte "De sidste timer" - læs anmeldelsen HER - har jeg ventet på at få næste og afsluttende del af historien om Lady Anne og alle hendes folk på godset Develish. Nu er den her, og med denne bog slutter Walters miniserie om Den Sorte Død i midten af 1300-tallets England.

Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1, for denne gang tilspidses situationen med mange konflikter om tro, kirkens magt, adelens ejerskab til jorden og både kinders og fattiges vilkår og rettigheder.

Det er barske tider med voldsomme oplevelser, og derfor er slutningen for mig lige lovlig - ulogisk men sympatisk - rosenrød. Uden at afsløre noget faktuelt, så falder alle brikkerne på plads i et puslespil, der viser vejen til en fremtid, som er bedre end før Den Sorte Død. Men sikken et interessant puslespil!

Som jeg skrev om bind 1, er det fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen. Sådan var det også i denne bog, hvor jeg trods mit forbehold mod slutningen, stadig varmt vil anbefale bogen til alle læsere af historiske romaner og gode historier.

Samlet set er miniserien 5 stjerner værd, så det får denne bog også.
Blog image

Minette Walters
Skæbnetimen
Modtryk, 2019
437 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Allan Olsen: LaksetrappenAlt muligt andet godt

Posted by Per Drustrup 07 May, 2019 23:35

Blog image
Fra bogens bagside:
Dette er anden del af Allan Olsens erindringer.

Hvor forgængeren og bestselleren Tilfældigt strejfet kredsede omkring opvækst i randområderne, zoomer Laksetrappen ind på Allan Olsens odyssé gennem mere end 40 år i musikken. Fra de krasse læreår som værtshussanger til gennembrud, succes og anerkendelse. Med hæsblæsende anekdoter, eksotiske rejser samt rørende og velskrevne nedslag i privatlivet.

En laksetrappe hjælper stædige små fisk med at forcere vandfald og forhindringer på deres målrettede vandring op mod strømmen.

Allan Olsen har altid været en både stædig og målrettet fisk i den hjemlige andedam. Denne bog er blandt meget andet en cadeau til baglandet, passionen og til de kolleger og venner, der agerede Olsens laksetrappe.


Min anmeldelse:
Flere koncerter med Allan Olsen (eller Al'n som han hedder i Fresse (Frederikshavn), min lytning til hans musik og min læsning af første bind af hans erindringer gør, at jeg er nogenlunde inde i hans univers. Alligevel er læsningen af denne fortsatte selvbiografi en overraskende stor nydelse.

Til biografilæsere: forvent ikke en standard biografi med kronologi, noteapparat og den for musikerbiografier standardiserede liste over udgivelser. Forvent noget helt andet og noget mere.

Det er en meget personlig beretning om modgang og succes på både det private område og musikalsk. Stort set kronologisk fortæller Allan Olsen om flere sider af sine oplevelser fra han flyttede til Frederikshavn og frem til og med udgivelsen i 2013 af cd’en "Jøwt", der i første omgang kun blev sat til salg i pladebutikker (der var kun 1) og hos købmænd nord for Limfjorden.

Det er historien om samarbejdet med en lang række musikere med de andre "Daltonbrødre" som gennemgående figurer.

Det er historien om udviklingen fra at spille på små værtshuse til de store scener og igen på mindre steder.

Det er historien om at flytte fra barndommens og ungdommens by og om at skabe sig nye rødder andre steder for senest at bosætte sig i en lejlighed i Århus.

Det er historien om et omskifteligt privatliv.

Alle historierne er vævet sammen til et sammenhængende og godt billede af personen og musikeren - set gennem Allan Olsens egne øjne.

Teksten er poetisk, direkte, smuk, gribende, velformuleret og fyldt med den humor og de skæve vinkler, som også kan opleves i hans sangtekster og fortællingerne fra scenen. Det er en fornøjelse at læse bogen alene for sprogets skyld, men det gør bestemt ikke noget, at historien også er god.

Jeg forstår godt, at Allan Olsen kasserede de første skitser til den første biografi. Det gjorde han, fordi han slet ikke kunne genkende sig selv i den tone og stil, teksten havde. Derfor skrev han bogen helt selv, og det er heldigvis også tilfældet med dette bind 2. Bogens tone er 100 % Allan Olsens unikke.

Al'n har i et interview sagt, at han da arbejder på en fortsættelse, men at han ikke helt klar over, hvor mange sider bogen bliver på.... Det må for mig meget gerne blive en tyk bog!

Det var en ren 5-stjernet oplevelse at læse bogen! Blog image

Allan Olsen
Laksetrappen
Politikens Forlag, 2019
368 sider


PS: På forlagets hjemmeside kan man finde andre anmeldelser, men mere interessant er det, at der også ligger links til nogle små film, hvor Allan Olsen fortæller om bogen og sit arbejde med den. Se HER


PPS: Billedet af Allan Olsen på scenen med sin hund, Muddi, har jeg taget på Bålhøj Festival 2014 - www.fowli.dk - i min hjemby, Øster Brønderslev. Det var derfor ekstra sjovt at læse dette korte afsnit om Muddi i bogen:

"Jeg snakker kun vendelbomål til Muddi, for han kom fra et husmandssted uden for Øster Brønderslev, anden eller tredje vej til højre efter kirken, og vi har altid snakket sådan til hundene i vores familie. Vi har svaret på vores egne spørgsmål til dem, lange, indforståede dialoger på dialekt. Det er jo tåbeligt, men har lov til det. Han kostede under en tusse sort, men det var Misja og ungerne, der hentede ham i sin tid.”

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget - og tak for den!