Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Michel Bussi: Sorte åkander

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 13 May, 2018 20:43


Fra bogens bagside:
Kunstkenderen og kvindebedåreren Jérôme Morval bliver fundet myrdet i åen, som løber gennem Monets have i landsbyen Giverny. I hans lomme ligger et postkort med Monets kendte ”Åkander”, hvorpå der står: „Elleve år. Tillykke med fødselsdagen”.

Tre kvinder er tilsyneladende blandet ind i mysteriet: Et ungt, kunstnerisk geni, en forførende landsbylærerinde og en gammel enke, der betragter landsbyens gang fra en mølle ved åen.

De tre deler en hemmelighed. Men hvad ved de om Jérôme Morvals død? Og har dødsfaldet forbindelse til Monets sagnomspundne maleri ”Sorte åkander”, hvis eksistens aldrig er blevet bekræftet?


Min anmeldelse:
Fra begyndelsen afsløres det, at én af de tre kvinder - barnet, lærerinden eller enken - skal dø i løbet af bogen, men hvem? Det er ikke det eneste åbne spørgsmål i bogen, slet ikke. Det er på ingen måde en lineær fortalt bog, men en kompleks og intelligent konstruktion, der fangede mig, forvirrede mig, irriterede mig, forundrede mig og meget mere end det.

Derfor er det en udfordring at fortælle ret meget mere om bogen uden at afsløre for meget og dermed ødelægge læsningen fuldstændigt. Så det vil jeg lade være med. Blot vil jeg sige, at slet intet er, som det i begyndelsen og undervejs ser ud til at være. Det er længe siden, jeg er blevet så grundigt overrasket over slutningen på en bog som med denne. Og alligevel virker løsningen på bogens gådefulde og særlige opbygning fuldstændig logisk og oplagt. Det er skarpt skrevet af Michel Bussi! Det ville jeg gerne have snakket med ham om, da vi mødtes til Krimimessen 2018 (se billedet), men jeg har desværre først læst bogen lige nu.

Jeg giver den 9 skydeskivepoint her på min blog og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Michel Bussi
Sorte åkander
People's Press, 2018
394 sider




  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post147

Anna Jansson: Skyggebarn

Krimi og spændingPosted by Per Drustrup 12 May, 2018 13:28

Fra bogens bagside:
En ældre mand findes myrdet, skuddræbt i hovedet på klos hold uden for sit hjem i det sommerdøsige fiskerleje Ronehamn. Det er den tooghalvfemsårige Heinz Meyer, der er død.

Heinz Meyer kom som en af flere sårede tyske soldater til Gotland efter Anden Verdenskrig for at modtage pleje. Siden levede han i over tres år en stille tilværelse i den lille flække på Gotland. Maria Wern bliver sat på sagen om det koldblodige mord og har svært at finde noget motiv til det. Fiskerlejet få beboere er modvillige til at hjælpe med oplysninger, og det gør ikke opgaven nemmere. Marias egen verden ramler, da der sker et dødsfald i familien. Og som om det ikke skulle være nok, sker der noget på hendes børns sommerlejr, som vækker politiets opmærksomhed: pigen Millar forsvinder.


Min anmeldelse:
Som det fremgår af handlingselementerne fra bagsiden, er man som læser på kendt grund: Sverige, Gotland, fortidige begivenheder har betydning for plottet, lokalmiljø, personlige problemer for politihovedpersonen osv.. Jeg var selvfølgelig interesseret i at finde ud af, hvordan historiens forskellige ender mødtes til sidst, og basalt set hvem forbryderen/forbryderne (jeg afslører ikke det mindste) er, men rigtigt spændt blev jeg ikke aldrig rigtigt.

At læse bogen var ligesom at se en af de mange filmatiseringer af de mange (19 i alt på svensk, men denne er kun den femte på dansk - og nr. 15 i rækken) bøger om Maria Wern. Filmene finder jeg ganske afslappende og underholdende, og så varer de ikke så lang tid at se, som det tager at læse bogen. Og det gør slet ikke noget. Strukturen og plottet mindede mig også om at læse f.eks. en tidlig Läckberg-krimi.

Kort konklusion: en blød, moderat spændende mellemvare, der ikke formår for alvor at overraske. Det er der helt sikkert mange læsere til, men jeg blev ikke rigtigt interesseret og er ikke den overbeviste fan, så derfor må jeg nøjes med at give den 5 point på min 10-points krimiskydeskive og 2 1/2 krimihjerter (men det kan jeg ikke, så det bliver 3 flinke krimihjerter) på krimifan.dk

Anna Jansson
Skyggebarn
People's Press, 2018
324 sider



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post146

Mikael Niemi: At koge bjørn

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 05 May, 2018 21:44

En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige.
En historisk roman. En krimi. En gribende historie.

Fra bogens bagside:
Det er sommeren 1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen.

Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde.


Min anmeldelse:
Ud over denne beskrivelse af handlingen rummer bogens bagside en selvanprisning, som jeg (for denne ene gangs skyld) gerne citerer:

"At koge bjørn er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet."

Både bagsideteksten og de selvrosende ord er efter min mening ret korrekte. Bogen rummer en fantastisk god historie, og den er på alle måder gribende og fascinerende. Lokaliseret i det kolde og barske Nordsverige og baseret på kærlighed til egnen, folkene og historien der har Niemi igen lavet en bog, der vil stå fast i min læsehukommelse i lang tid. Det vil den af mange årsager. Dels er det en historie med dybe lag og mange vinkler. Dels er de to hovedpersoner, provst Læstadius og samedrengen Jussi, et fantastisk makkerpar, med en helt særlig indbyrdes balance og styrke. Dels er krimihistorien og udgangen på den af en helt særlig støbning, og jeg vil ikke afsløre mere.

Romanen er ikke primært en krimi, selv om mord, overfald, magtmisbrug, efterforskning og retssag er omdrejningspunkter for historien. Den kan sagtens læses som en historisk krimi, men den er meget, meget mere - også end bare en historisk roman. Det er en forunderlig bog, og det er vel ikke så galt. Forunderlig i kraft af den kraft beskrivelserne rummer, og de intense stemninger der skabes. Læs den.

Jeg kan på ingen måder give den mindre end 5 stjerner ud af 5 mulige - og samtidig vil jeg uden tøven give den 9 point på min krimiskydeskive - og 5 hjerter på krimifan.dk.

Mikael Niemi
At koge bjørn
Modtryk, 2018
423 sider

PS
Forlaget Modtryk har lavet et ark med informationer OB igen og spørgsmål til diskussion. Det er rigtigt godt, især hvis du læser bogen i en læsegruppe.
Hent arket HER


  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post145

Ngũgĩ Wa Thiong'o: Erindringer i 3 bind

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 24 Apr, 2018 17:03

I forbindelse med udgivelsen af det afsluttende bind af forfatterens erindringstrilogi har jeg læst hele serien, og dette er en samlet anmeldelse af disse tre bøger:

1: Drømme i krigens tid : Barndomserindringer (C&K Forlag, 2015) (237sider)
2: I fortolkernes hus : Erindringer (C&K Forlag, 2016) (235 sider)
3: En drømmemagers fødsel : En forfatter bliver til (C&K Forlag, 2018) (240 sider)

Bind 1 er om forfatternes barndom i Britisk Østafrika, som nutidens Kenya var en del af, og her begynder hans skolegang efter moderen er brevets midt ud af en ellers velfungerende polygam familie.

Bind 2 er om forfatterens tid 1955-1959 på et gymnasium for sorte. Det er meget svære tider som sort på på skolen, men især for hans familie.

Bind 3 er om forfatternes fortsatte uddannelse på et universitet i Uganda, som også var en del af Britisk Østafrika. Her grundlægges hans litterære stil og baggrund yderligere, og da han i 1964 forlader universitet er det som forfatter i et selvstændigt land.

Det er kun beskrivelsen af en lille del af historien om Ngũgĩs liv i de tre bøger. For samtidig med hans familieliv og uddannelse, øges påvirkningen fra det barske britiske kolonistyre. Det påvirker i alle bind hans liv og muligheder, og det sætter dybe spor hos ham som person. Desuden ændrer det hans families livsvilkår, idet de underlægges stramme regler og på et tidspunkt tvangsflyttes til en anden landsby. De barske vilkår lægger på alle måder begrænsninger for livet, men de påvirker samtidig Ngũgĩs personlighed og styrker hans retfærdighedssans.

Erindringerne er i alle bøgerne fortalt i et kortfattet og nøgternt beskrivende sprog. Trods de mange chokerende overgreb er der aldrig tale om, at forfatteren forfalder til fordømmende udfald. Det er heller ikke nødvendigt, for kolonistyrets handlinger taler for sig selv, men hans særlige stil giver en meget intens oplevelse af begivenhederne.

Foruden at være et stærkt vidnesbyrd om en helt særlig personlighed og en kendt forfatters baggrund er erindringerne også endnu et bevis på det almægtige og gudgivne (i egen optik) britiske kolonistyre og dets umenneskelige optræden overfor den lokale befolkning med tilfældige terrorhandlinger og systematisk voldelig magtudøvelse med interneringer, drab og koncentrationslejre.

Bøgerne er helt sikkert resultatet af et større arbejde, og for at underbygge beskrivelserne er bøgerne forsynet med noter og henvisning til andre værker m.v. Jeg savner så bare at læse mere om hans efterfølgende oplevelser med det nye, nationalistiske styre i Kenya, for også den proces gav problemer for Ngũgĩ, idet hans retfærdighedssans og udtrykte kritiske holdning til det nye styre endte med fængsel og landflygtighed.

På billedet er de tre erindringsbøger fotograferet på det kenyanske flag sammen med en bog af Jomo Kenyatta. Han er også nævnt flere gange i Ngũgĩs erindringer og blev valgt som den første præsident i den selvstændige nation Kenya.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra C&K Forlag/ Politikens Forlag, og de er nu givet videre til en familie med kombineret dansk og kenyansk baggrund. Måske vil de skrive om deres læseoplevelse senere.

Indtil da synes jeg, I selv skal gå i gang med denne bevægende og stærke erindringstrilogi om og af en stor afrikansk forfatter med Nobelpris-potentiale. Samtidig kan I også få en personligt oplevet vinkel på det britiske kolonistyre i regionen, og det er både rystende og interessant.

Trilogien får samlet 4 sikre stjerner af mig.



  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post144
« PreviousNext »