Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Jonas Jonasson: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget

Alt muligt andet godtPosted by Per Drustrup 12 Dec, 2018 22:11
Fra bogens bagside:
Allan Karlsson sidder på Bali og tæller ned til sin hundred og et-års fødselsdag. Han keder sig næsten lige så meget som lige inden, han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet et år tidligere.

Vennen Julius gør sit bedste for at muntre ham op. Han beslutter, at Allans fødselsdag skal fejres i en luftballon lastet med et par flasker champagne. På dagen flyver Allan, Julius og champagnen af sted over åbent hav, men det går, som det går, de lander midt i Det Indiske Ocean. Nu er alt håb ude. Eller? Allan er nu engang Allan. Der er et skib i det fjerne. Nordkoreansk.


Min anmeldelse:
Alle, der har læst den foregående og forunderlige bog "Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt", skal nødvendigvis også læse denne fortsættelse.

Og alle, der ikke har læst den første bog om Allan Karlsson, skal helt sikkert gå i gang med den og fortsætte med dette bind 2.

Fra begyndelsen var der slet ikke tale om, at der skulle komme en fortsættelse, men Allan Karlsson trænge sig så meget på hos Jonas Jonasson, at han måtte love Allan at skrive en fortsættelse. Læs den charmerende forklaring om baggrunden for fortsættelsen i det interview, Forlaget Modtryk har på dets hjemmeside HER:
https://modtryk.dk/interviews-list/jonas-jonasson-om-den-hundred-og-et-aarige-der-taenkte-at-han-taenkte-for-meget/

Jeg var meget, meget glad for bind 1 om den hundredårige med historien om hans utrolige oplevelser verden rundt som aktiv deltager i en lang række centrale begivenheder i verdenshistorien. Her møder han en perlerække af historiens nøglepersoner, men nok om den bog.

I den nye er synsvinklen helt anderledes, men lige så underholdende. I begyndelsen af bogen befinder Allan Karlsson sig på Bali sammen med sin ven, Julius, og pengene er næsten sluppet op, men den knibe slipper de ud af på deres sædvanlige heldige og usædvanlige vis, og så begynder løjerne.

Allan Karlsson får øjenene op for ny teknologi og fordyber sig i sin "sorte plade" - en iPad, der jo kan svare på alt, men som også får ham til at tænke. Det sker samtidig med, at han bliver indblandet i internationale konflikter om bl.a atomkraft og våbenoprustning samt politiske forhold verden rundt, men også absurde emner som svindel med aspargesdyrkning er med. Han møder en god del af de politiske ledere i dag - bl.a. et forrygende sjovt møde med Donald Trump, og den aktuelle og fremadskuende vinkel gør bogen endnu mere relevant og stærk læsning, end da Allan Karlsson mødte de historiske leder i løbet af hans første 100 år.

Bogen er på den måde ikke "kun" underholdende, men i lige så høj en bekymret status over verdens aktuelle skrøbelige tilstand og usikre fremtidsmuligheder. De synspunkter er af forfatteren lagt i munden på den 101-årige, og det virker rigtigt godt. I det afsluttende kapitel gør han situation op bl.a. sådan:

"Alt i alt var verden et bedre sted end for hundred år siden, også selvom udviklingen ikke så ud til at gå helt lige. Den gik op og ned i cyklusser. Så vidt Allan kunne bedømme, var udviklingen på vej ned. Der var risiko for, at det ikke ville vende igen, før tilstrækkeligt mange i tilstrækkelig lang tid havde opført sig tilstrækkeligt dårligt overfor hinanden."

Han tænker også, at "sandheden tabte terræn samtidig med intelligensen", og han bekymrer sig også over, at folk ikke længere taler med hinanden.

Samfundssatire med indbygget kritik af udviklingen på mange områder og planer samt absurde, morsomme og groteske situationer gør bogen til en fornøjelse at læse, og jeg vil da rigtigt gerne høre om Allan Karlssons tanker og oplevelser, når han engang er blevet endnu ældre.

Jeg kom i den forbindelse til at tænke på den 121-årige Jack Crabb, der på vanvittig morsom og tankevækkende måde gjorde status over både sit liv og USAs historie med bl.a. kritiske beskrivelser af behandlingen af landets oprindelige befolkning indianerne. Det skete i en af de bedste bøger, jeg har læst for mange, mange år siden, og som jeg jævnligt får frisket op, når Dustin Hoffman på uforglemmelig og mesterlig vis spiller rollen som Jack Crabb. Jeg tænker på bogen "En god dag at dø" af Thomas Berger. På engelsk er titlen "Little Big Man". Bogen udkom på dansk første gang i 1964 og senest i 1994, mens filmen med samme titler havde premiere i Danmark i 1970.

Mon Allan Karlsson bliver lige så gammel som Jack Crabb? Det ville ikke gøre noget for mig, så det håber jeg på!

Bogen får mine maksimale 5 stjerner.

Jonas Jonasson
Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget
Modtryk, 2018
374 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post203