Drustrups Bogblog

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Mit første år som blogger

DiversePosted by Per Drustrup 06 Aug, 2017 23:59
En kort status over mit første år som bogblogger:
Blogindlæg om 61 krimier og spændingsbøger og 36 bøger af alle slags samt nogle andre indlæg om bøger og et enkelt forfatterinterview.
Det er den aktivitet, der har været her på Drustrups Bogblog siden mit første reelle blogindlæg om bøger 1.august 2016.

Det har været rigtigt spændende efter min pensionering med mange år som bibliotekar og bogformidler for første gang at prøve den slags formidling, men jeg havde ikke regnet med, det ville tage så stort et omfang. Ikke at jeg læste færre bøger tidligere - slet ikke. Men jeg havde ikke forstået eller oplevet, hvor vigtig den type formidling er for både forfattere, forlag og læsere, og heller ikke vidst hvor mange gode forbindelser, der knyttes på denne måde, hvor læsere og forfattere kommer tættere på hinanden. Det har været den største og mest positive oplevelse.

Jeg vil ikke love, at det næste år bliver med lige så omfattende læsning og blogning, men det er ikke til at vide! Billedet herunder viste mine stakke med bøger, jeg har modtaget, men endnu ikke læst. Siden har jeg læst nogle af dem, men der er også kommet andre til!







  • Comments(0)//blog.drustrup.dk/#post89